Gå til hovedindhold

Smart & Close — Circular Data Challenge

Hvordan kan datadrevne lokale løsninger bidrage til et mere cirkulært samfund?

Når verden bevæger sig mod at blive mere bæredygtig, er det afgørende, at vi fokuserer på, hvordan vi bedst benytter vores ressourcer. Det gælder i det store globale perspektiv, men det gælder også i det lokale. De danske kommuner indsamler løbende en lang række lokale data, der kan spille en vigtig rolle for overgangen til mere bæredygtige byer og lokalsamfund. 

Som deltager i Smart & Close bidrager du med en innovativ og datadrevet idé, der svarer på én af seks konkrete udfordringer, og som potentielt kan realiseres som en cirkulær løsning i de danske kommuner. Det er vigtigt at data indgår i din idé; hvilke data er dog op til dig. Data kan fx komme fra registre, sensordata, brugere eller undersøgelser. Det kan være både eksisterende eller tænkte fremtidige datakilder. Deltagere opfordres til at orientere sig i de eksisterende åbne data, der bl.a. er tilgængelige på Open Data DK.

Blandt de indsendte ideer vil fem blive inviteret til at pitche foran juryen til et kåringsevent d. 10. december. De to bedste ideer belønnes med en præmie til en værdi af 25.000 kr. Vinderne kan vælge mellem enten at modtage præmiesummen som et kontantbeløb eller i form af et skræddersyet mentorforløb hos inkubatoren Innofounder.

Præmie
2 x 25.000,- (vælg mellem kontantbeløb eller mentorforløb)
Idéer
0
Kategori
Cirkulær Økonomi
Launch

Smart & Close åbner for indsendelse af ideer

Indsend idé

Smart & Close er åben for indsendelse af ideer.

Deadline

Deadline for indsendelse af ideer. De indsendte ideer vurderes hvoraf 5 inviteres til at pitche under Gate21s Smart Cities konference i Albertslund 10. december.

Kåringsevent

5 ideer inviteres til at pitche deres ide foran juryen. De to bedste ideer vinder hovedpræmien på 25.000,- (mulighed for at vælge mellem kontantbeløb eller skræddersyet mentorforløb).

Erhvervsstyrelsen logo
Green Innovation Group
Danish Design Centre logo
Københavns Kommune
Vejle Kommune
Aarhus Kommune
Billede 2

Seks konkrete udfordringer

Der efterspørges i særlig høj grad ideer, der adresserer seks specifikke cirkulære udfordringer. 

Udfordring 1: Hvordan sikrer man mere affaldssortering?
Affaldssortering er en nøglesten, når det kommer til at sikre genanvendelse af vores affald. Med vores nuværende affaldssystem starter affaldssorteringen, når man vælger hvilken skraldespand eller affaldscontainer, man smider sit affald i. For at affaldet kan genanvendes skal det være så ‘rent’ som muligt (fx er det svært at genbruge indholdet fra papcontaineren, hvis der er en masse fedtede pizzabakker i), derfor er vigtigt at så mange som muligt sorterer deres affald rigtigt.

Jo bedre affaldet skal sorteres desto flere forskellige skraldespande og containere er der brug for i køkkenet, baggården, indkørslen eller det offentlige rum — og desto mere sortering kræves der af borgerne. Flere steder, fx i byer med ældre, tætte bykerner, i gamle ejendomme eller i boliger med mindre køkkener, er der simpelthen ikke plads til at sortere affaldet grundigt nok.

Kildesortering hos borgerne bidrager til at få udsorteret værdifulde, eventuelt klimabelastende, materialer før de sendes til forbrænding. Sorteringen hos borgeren er vigtig fordi den forbedrer indsamling mod genanvendelse, men for at blive endnu bedre på genanvendelsen skal der muligvis introduceres ny teknologi og løsninger til sortering, indsamling og behandling af affald fra husstande.

For eksempelvis København gælder at alle borgere skal have adgang til kildesortering, også i kommende fraktioner såsom tekstil og fødevarekartoner, men at nye sorterings-/indsamlingsløsninger ikke må optage mere plads i byens rum – de skal faktisk gerne reducere pladsen beholdere optager. 

Derfor ligger der et stort potentiale i at undersøge, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger på følgende område:

Hvordan sikrer vi en affaldsindsamling, der forbedrer sortering og genanvendelse af ressourcer i husholdningsaffaldet og bidrager til reduktion af den plads beholdere optager i byen?

Inspiration til datakilder

Udfordring 2: Hvordan kan man reducere ressourceforbruget i byggeriet?
Byggeri er i sagens natur ressourcekrævende. Byggeriet står derfor også for en markant del af verdens ressourceforbrug — det er dog kun en ringe andel af materialerne fra byggeriet der i dag bliver genbrugt. Derudover, er nogle materialer som fx beton udover at være ressourcetunge at producere også meget svære at genanvende. Det skyldes bl.a. at det kan være svært at skille fx betonbyggeri ad på en hensigtsmæssig måde, når det først er bygget. 

I alt nybyggeri registreres der allerede en lang række data om bygningers materialesammensætning. Den slags data om materialesammensætning har et stort potentiale ift. genanvendelse, men den udnyttes ikke til fulde og den eksisterer ikke umiddelbart for ældre bygninger. Derfor ligger der et stort uudnyttet potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer ressourceforbruget i byggeriet: 

Hvordan kan man reducere byggeriets store ressourceforbrug og sørge for, at færre materialer ender med at gå til spilde?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 3: Hvordan kan man udnytte kommunens bygninger smartere?
En kommune har ofte ansvaret for en lang række ejendomme; rådhuse, skoler, kontorer, biblioteker, svømmehaller og mange andre bygninger med en lang række faciliteter som mødelokaler, sale, værksteder og køkkener. Mange af disse faciliteter står ofte ubrugte hen store dele af døgnet og i weekenderne. 

En kommune bruger ofte mange ressourcer på bl.a. opvarme og vedligeholde ejendomme, men med ældre bygninger, skiftende brugsmønstre og temperatur- og vejrforhold og mange andre forudsigelige og uforudsigelige faktorer er der en væsentlig risiko for spild. Derfor ligger der et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der udnytter kommunale bygninger smartere:  

Hvordan kan man sørge for at kommunale bygninger udnyttes bedre?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 4: Hvordan kan man reducere spild af overskydende energi og varme?
Der er stor forskel på, hvornår der produceres mest vedvarende energi, og hvornår der forbruges mest el i Danmark. Danskerne bruger mest strøm mellem kl. 17 og 20, hvilket desværre ikke overlapper med de tidspunkter, hvor solceller leverer mest strøm. Den overskydende strøm fra private solceller bliver derfor oftest ført tilbage ud i elnettet og solgt. Med fremskridt inden for batteriteknologi bliver det mere og mere udbredt at opsætte batterier, der kan lagre overskydende energi fra fx solceller. Det er dog som udgangspunkt op til den enkelte husstand at opsætte et batteri.

Flere steder i industrien er varme et biprodukt i produktionen. Selvom varmen kan udnyttes internt i virksomheden eller sælges til fjernvarmesystemet, er det sjældent fuldt udnyttet. Derfor ligger der et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer spild af overskydende energi og varme:  

Hvordan kan man fremme en bedre lokal udnyttelse af el og overskudsvarme?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 5: Hvordan kan man reducere brugen af single-use?
Single-use produkter som plastikbestik, engangskopper og emballage har udover et stort ressourceforbrug også en række negative konsekvenser som fx udskillelse af mikroplast. Ofte bruges produkterne, fordi det er det mest belejlige. Mange kopper kaffe skænkes fx i engangskopper — det gælder når man er på farten, men også på mange arbejdspladser, hvor man i de enkelte afdelinger ikke har nem adgang til opvask af glas eller porcelæn. Der er således stor værdi i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer brugen af single-use:  

Hvordan kan man lokalt nedbringe brugen af single-use produkter?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 6: Hvordan undgår man at overskudsmaterialer fra produktion går til spilde?
Materialer flyder i såkaldte materialestrømme til og fra virksomheder i kommunerne. Det kan dog være yderst svært at overskue, hvordan disse strømme flyder i et givent område. Det er særligt relevant at forstå materialestrømmene, når virksomheder af og til ender med overskudsmaterialer, som de på den ene eller anden måde ikke kan bruge, fx træ, plastik, gummi, tekstil eller møbler. Nogle steder transporteres overskudsmaterialerne til et fysisk lager, hvor de kan udbydes, men dette kan være besværligt, tids- og ressourcekrævende i sig selv.  Der er derfor et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der i mindsker spild af overskudsmaterialer fra produktion:  

Hvordan kan man understøtte en nemmere og mere omfattende videredistribution af overskudsmaterialer til borgere og virksomheder?

Inspiration til datakilder

 

Billede 1

Udvælgelseskriterier

Indsendte ideer vurderes ud fra fire kriterier. De fem ideer, der vurderes at leve bedst op til udvælgelseskriterierne inviteres til at pitche deres ide for Smart & Close juryen d. 10. december i Albertslund. Juryen vil dernæst udvælge to vindere baseret på deres pitch.

Udvælgelseskriterierne er:

Værdiskabelse
Hvilken værdi skaber ideen for borgere, virksomheder og samfundet? Ideens værdiskabelse vurderes ud fra mere end blot økonomisk værdi.

Realiserbarhed
Hvordan skal ideen realiseres? Realiserbarhed er ikke et spørgsmål om, hvor nemt ideen kan realiseres, men i stedet at tage højde for hvordan ideen kan realiseres. Realiserbarhed hænger derfor også nært sammen med, i hvor høj grad der er taget stilling til adgangen til data.

Cirkularitet
Hvordan bidrager ideen til en øget cirkularitet i kommunen? Med dette menes der, i hvor høj grad ideen formår at fremme en mere cirkulær økonomi (se spørgsmålet 'Hvordan forstås cirkulær økonomi?'). 

Innovationshøjde
Hvor nyskabende er ideen? Ideens innovationshøjde vurderes ud fra, i hvor høj grad ideen præsenterer en nytænkende tilgang til udfordringen.

Jury

Juryen for Smart & Close anonceres snarest. 

FAQ

Hvem kan deltage?
Alle har som udgangspunkt mulighed for at deltage i Smart & Close. Det forventes at alle deltagere i konkurrencen har mulighed for fysisk at deltage i kåringseventet d. 10. december i Albertslund i forbindelse med Gate21 konferencen Smart City 2019.

 

Hvordan deltager man?
For at indsende en ide skal man først oprette en gratis bruger på challenges.dk, hvorefter man har mulighed for at indsende en idé til Smart & Close såvel som til andre challenges. Som led i idebeskrivelsen bedes man redegøre for:

  • Hvilken udfordring ideen løser
  • Hvordan ideen løser udfordringen
  • Hvilke data ideen bygger på (allerede eksisterende- og/eller nye data)
  • Hvordan ideen kan bidrage til øget cirkularitet
  • Hvem nøgleaktørerne er samt hvilken værdi og hvilke barrierer de hver især oplever
  • Hvilken værdi ideen skaber for borgere, virksomheder og samfund

Derudover opfordres deltagere til at vedlægge (valgfrit):

  • Link til video-pitch (maks. 2 minutter)
  • Billede af system map (se spørgsmålet ‘Hvad er en system mapping?’). 

 

Hvilke data kan man bruge?
Der er ingen krav til hvilken form for data, der indgår i løsningsforslaget. Som deltager opfordres man til at gå på opdagelse i de åbne danske dataregistre gennem Open Data DK, men det er ikke et krav at data allerede eksisterer eller har en særlig form. Kvalitative data, sensordata eller andre former for data kan også indgå i ideen.

Bemærk dog at tilgængeligheden af data indgår som led i vurderingen af ideens realiserbarhed (se spørgsmålet 'Hvad er udvælgelseskriterierne?').

 

Hvad er en system mapping?
System mapping er en visuel metode, der kan hjælpe med at kortlægge de vigtige aktører og forbindelser i et ‘system’. I Smart & Close kan ‘systemet’ ses som et kort over økosystemet omkring ideen; hvem bruger den, hvilke data bygger den på, hvori består det cirkulære etc. Ved at lave et visuelt kort over, hvordan de forskellige elementer hænger sammen, er det muligt at fremhæve systemets strømme (fx viden, penge, materialer eller data) og identificere svagheder og potentialer. Cirkulære løsninger bliver nemt komplekse, så et visuelt overblik kan ofte være til stor hjælp.

Dansk Design Center har udviklet et gratis system mapping værktøj kaldet “Data Ecosystem Mapping”, som man selv kan printe, klippe ud og anvende til opgaven. Når man arbejder med fysiske brikker, kan kortlægningen bruges som en udforskning af problemet og til at identificere potentielle løsninger. Arbejder man i grupper er kortlægningen af systemet et værdifuldt værktøj til at sikre, at alle forstår både problem og løsning på samme måde.

Data Ecosystem Mapping findes under bilag.
 

Cirkulær økonomi

Der er mange definitioner på cirkulær økonomi. Smart & Close lægger op til, at deltagerne forholder sig til Europa Parlamentets definition:

En cirkulær økonomi er en model for forbrug og produktion, hvor produkters livscyklus er udvidet, primært takket være:

  • Bedre miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter
  • Forbedret holdbarhed
  • Bedre affaldshåndtering
  • Nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug

Materialer

Kommentarer

Giv din forretningsidé eller forretningstiltag en fængende titel og skriv dit bud. Husk at vedhæfte billeder eller andre filer, hvis du har dem.