Gå til hovedindhold

Smart & Close — Circular Data Challenge

Hvordan kan datadrevne lokale løsninger bidrage til et mere cirkulært samfund?

Når verden bevæger sig mod at blive mere bæredygtig, er det afgørende, at vi fokuserer på, hvordan vi bedst benytter vores ressourcer. Det gælder i det store globale perspektiv, men det gælder også i det lokale. De danske kommuner indsamler løbende en lang række lokale data, der kan spille en vigtig rolle for overgangen til mere bæredygtige byer og lokalsamfund. 

Som deltager i Smart & Close bidrager du med en innovativ og datadrevet idé, der svarer på én af syv konkrete udfordringer, og som potentielt kan realiseres som en cirkulær løsning i de danske kommuner. Det er vigtigt at data indgår i din idé; hvilke data er dog op til dig. Data kan fx komme fra registre, sensordata, brugere eller undersøgelser. Det kan være både eksisterende eller tænkte fremtidige datakilder. Deltagere opfordres til at orientere sig i de eksisterende åbne data, der bl.a. er tilgængelige på Open Data DK.

Blandt de indsendte ideer vil fem blive inviteret til at pitche foran juryen til et kåringsevent d. 10. december. De to bedste ideer belønnes med en præmie til en værdi af 25.000 kr. Vinderne kan vælge mellem enten at modtage præmiesummen som et kontantbeløb eller i form af et skræddersyet mentorforløb inspireret af inkubatoren Innofounder.

Præmie
2 x 25.000,- (vælg mellem penge præmie eller en mentrfoløb)
Idéer
31
Kategori
Cirkulær Økonomi
Launch

Smart & Close åbner for indsendelse af ideer

Indsend idé

Smart & Close er åben for indsendelse af ideer.

Deadline

Deadline for indsendelse af ideer. De indsendte ideer vurderes hvoraf 5 inviteres til at pitche under Gate21s Smart Cities konference i Albertslund 10. december.

Kåringsevent

5 ideer inviteres til at pitche deres ide foran juryen. De to bedste ideer vinder hovedpræmien på 25.000,- (mulighed for at vælge mellem kontantbeløb eller skræddersyet mentorforløb).

Erhvervsstyrelsen logo
Green Innovation Group
Danish Design Centre logo
Københavns Kommune
Vejle Kommune
Aarhus Kommune
Fanø Kommune
Billede 2

Syv konkrete udfordringer

Der efterspørges i særlig høj grad ideer, der adresserer syv specifikke cirkulære udfordringer. 

Udfordring 1: Hvordan sikrer man mere affaldssortering?
Affaldssortering er en nøglesten, når det kommer til at sikre genanvendelse af vores affald. Med vores nuværende affaldssystem starter affaldssorteringen, når man vælger hvilken skraldespand eller affaldscontainer, man smider sit affald i. For at affaldet kan genanvendes skal det være så ‘rent’ som muligt (fx er det svært at genbruge indholdet fra papcontaineren, hvis der er en masse fedtede pizzabakker i), derfor er vigtigt at så mange som muligt sorterer deres affald rigtigt.

Jo bedre affaldet skal sorteres desto flere forskellige skraldespande og containere er der brug for i køkkenet, baggården, indkørslen eller det offentlige rum — og desto mere sortering kræves der af borgerne. Flere steder, fx i byer med ældre, tætte bykerner, i gamle ejendomme eller i boliger med mindre køkkener, er der simpelthen ikke plads til at sortere affaldet grundigt nok.

Kildesortering hos borgerne bidrager til at få udsorteret værdifulde, eventuelt klimabelastende, materialer før de sendes til forbrænding. Sorteringen hos borgeren er vigtig fordi den forbedrer indsamling mod genanvendelse, men for at blive endnu bedre på genanvendelsen skal der muligvis introduceres ny teknologi og løsninger til sortering, indsamling og behandling af affald fra husstande.

For eksempelvis København gælder at alle borgere skal have adgang til kildesortering, også i kommende fraktioner såsom tekstil og fødevarekartoner, men at nye sorterings-/indsamlingsløsninger ikke må optage mere plads i byens rum – de skal faktisk gerne reducere pladsen beholdere optager. 

Derfor ligger der et stort potentiale i at undersøge, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger på følgende område:

Hvordan sikrer vi en affaldsindsamling, der forbedrer sortering og genanvendelse af ressourcer i husholdningsaffaldet og bidrager til reduktion af den plads beholdere optager i byen?

Inspiration til datakilder

Udfordring 2: Hvordan kan man reducere ressourceforbruget i byggeriet?
Byggeri er i sagens natur ressourcekrævende. Byggeriet står derfor også for en markant del af verdens ressourceforbrug — det er dog kun en ringe andel af materialerne fra byggeriet der i dag bliver genbrugt. Derudover, er nogle materialer som fx beton udover at være ressourcetunge at producere også meget svære at genanvende. Det skyldes bl.a. at det kan være svært at skille fx betonbyggeri ad på en hensigtsmæssig måde, når det først er bygget. 

I alt nybyggeri registreres der allerede en lang række data om bygningers materialesammensætning. Den slags data om materialesammensætning har et stort potentiale ift. genanvendelse, men den udnyttes ikke til fulde og den eksisterer ikke umiddelbart for ældre bygninger. Derfor ligger der et stort uudnyttet potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer ressourceforbruget i byggeriet: 

Hvordan kan man reducere byggeriets store ressourceforbrug og sørge for, at færre materialer ender med at gå til spilde?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 3: Hvordan kan man udnytte kommunens bygninger smartere?
En kommune har ofte ansvaret for en lang række ejendomme; rådhuse, skoler, kontorer, biblioteker, svømmehaller og mange andre bygninger med en lang række faciliteter som mødelokaler, sale, værksteder og køkkener. Mange af disse faciliteter står ofte ubrugte hen store dele af døgnet og i weekenderne. 

En kommune bruger ofte mange ressourcer på bl.a. opvarme og vedligeholde ejendomme, men med ældre bygninger, skiftende brugsmønstre og temperatur- og vejrforhold og mange andre forudsigelige og uforudsigelige faktorer er der en væsentlig risiko for spild. Derfor ligger der et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der udnytter kommunale bygninger smartere:  

Hvordan kan man sørge for at kommunale bygninger udnyttes bedre?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 4: Hvordan kan man reducere spild af overskydende energi og varme?
Der er stor forskel på, hvornår der produceres mest vedvarende energi, og hvornår der forbruges mest el i Danmark. Danskerne bruger mest strøm mellem kl. 17 og 20, hvilket desværre ikke overlapper med de tidspunkter, hvor solceller leverer mest strøm. Den overskydende strøm fra private solceller bliver derfor oftest ført tilbage ud i elnettet og solgt. Med fremskridt inden for batteriteknologi bliver det mere og mere udbredt at opsætte batterier, der kan lagre overskydende energi fra fx solceller. Det er dog som udgangspunkt op til den enkelte husstand at opsætte et batteri.

Flere steder i industrien er varme et biprodukt i produktionen. Selvom varmen kan udnyttes internt i virksomheden eller sælges til fjernvarmesystemet, er det sjældent fuldt udnyttet. Derfor ligger der et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer spild af overskydende energi og varme:  

Hvordan kan man fremme en bedre lokal udnyttelse af el og overskudsvarme?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 5: Hvordan kan man reducere brugen af single-use?
Single-use produkter som plastikbestik, engangskopper og emballage har udover et stort ressourceforbrug også en række negative konsekvenser som fx udskillelse af mikroplast. Ofte bruges produkterne, fordi det er det mest belejlige. Mange kopper kaffe skænkes fx i engangskopper — det gælder når man er på farten, men også på mange arbejdspladser, hvor man i de enkelte afdelinger ikke har nem adgang til opvask af glas eller porcelæn. Der er således stor værdi i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der reducerer brugen af single-use:  

Hvordan kan man lokalt nedbringe brugen af single-use produkter?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 6: Hvordan undgår man at overskudsmaterialer fra produktion går til spilde?
Materialer flyder i såkaldte materialestrømme til og fra virksomheder i kommunerne. Det kan dog være yderst svært at overskue, hvordan disse strømme flyder i et givent område. Det er særligt relevant at forstå materialestrømmene, når virksomheder af og til ender med overskudsmaterialer, som de på den ene eller anden måde ikke kan bruge, fx træ, plastik, gummi, tekstil eller møbler. Nogle steder transporteres overskudsmaterialerne til et fysisk lager, hvor de kan udbydes, men dette kan være besværligt, tids- og ressourcekrævende i sig selv.  Der er derfor et stort potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe cirkulære løsninger, der i mindsker spild af overskudsmaterialer fra produktion:  

Hvordan kan man understøtte en nemmere og mere omfattende videredistribution af overskudsmaterialer til borgere og virksomheder?

Inspiration til datakilder

 

Udfordring 7: Hvordan skaber man en lokalforankret turisme og et tilhørende ansvarligt ressourceforbrug i de danske kommuner?
Turisme er en af verdens største sektorer, og siden 2010 har antallet af internationale turister været stadigt stigende. Turisme udgør i dag en væsentlig del af den danske økonomi, og bidrager til vækst i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen landet over, men den øgede turisme kan have store ressourcemæssige omkostninger. Både internationale og danske turister besøger de større byer, men også turismen til de danske øer er under stor udvikling, hvor systemerne sjældent er gearet til den store belastning i højsæsonen. Dette stiller nye krav til lokalområder, som ikke tidligere har skullet håndtere så stort et indtog af turister. Der er ligeledes et hensyn til bevaring af natur og miljø, som er svært at koble med de store mængder turister i lokalområderne. Der er således et stort cirkulært potentiale i at finde ud af, hvordan brugen af data kan være med til at skabe en lokalforankret turisme, der både tager hensyn til miljøet, økonomien og sociokulturelle forhold.

 

Hvordan skaber man en lokalforankret turisme og et tilhørende ansvarligt ressourceforbrug i de danske kommuner?

 

Inspiration til datakilder

Billede 1

Udvælgelseskriterier

Indsendte ideer vurderes ud fra fire kriterier. De fem ideer, der vurderes at leve bedst op til udvælgelseskriterierne inviteres til at pitche deres ide for Smart & Close juryen d. 10. december i Albertslund. Juryen vil dernæst udvælge to vindere baseret på deres pitch.

Udvælgelseskriterierne er:

Værdiskabelse
Hvilken værdi skaber ideen for borgere, virksomheder og samfundet? Ideens værdiskabelse vurderes ud fra mere end blot økonomisk værdi.

Realiserbarhed
Hvordan skal ideen realiseres? Realiserbarhed er ikke et spørgsmål om, hvor nemt ideen kan realiseres, men i stedet at tage højde for hvordan ideen kan realiseres. Realiserbarhed hænger derfor også nært sammen med, i hvor høj grad der er taget stilling til adgangen til data.

Cirkularitet
Hvordan bidrager ideen til en øget cirkularitet i kommunen? Med dette menes der, i hvor høj grad ideen formår at fremme en mere cirkulær økonomi (se spørgsmålet 'Hvordan forstås cirkulær økonomi?'). 

Innovationshøjde
Hvor nyskabende er ideen? Ideens innovationshøjde vurderes ud fra, i hvor høj grad ideen præsenterer en nytænkende tilgang til udfordringen.

Jury

Juryen for Smart & Close anonceres snarest. 

FAQ

Hvem kan deltage?
Alle har som udgangspunkt mulighed for at deltage i Smart & Close. Det forventes at alle deltagere i konkurrencen har mulighed for fysisk at deltage i kåringseventet d. 10. december i Albertslund i forbindelse med Gate21 konferencen Smart City 2019.

 

Hvordan deltager man?
For at indsende en ide skal man først oprette en gratis bruger på challenges.dk, hvorefter man har mulighed for at indsende en idé til Smart & Close såvel som til andre challenges. Som led i idebeskrivelsen bedes man redegøre for:

  • Hvilken udfordring ideen løser
  • Hvordan ideen løser udfordringen
  • Hvilke data ideen bygger på (allerede eksisterende- og/eller nye data)
  • Hvordan ideen kan bidrage til øget cirkularitet
  • Hvem nøgleaktørerne er samt hvilken værdi og hvilke barrierer de hver især oplever
  • Hvilken værdi ideen skaber for borgere, virksomheder og samfund

Derudover opfordres deltagere til at vedlægge (valgfrit):

  • Link til video-pitch (maks. 2 minutter)
  • Billede af system map (se spørgsmålet ‘Hvad er en system mapping?’). 

 

Hvilke data kan man bruge?
Der er ingen krav til hvilken form for data, der indgår i løsningsforslaget. Som deltager opfordres man til at gå på opdagelse i de åbne danske dataregistre gennem Open Data DK, men det er ikke et krav at data allerede eksisterer eller har en særlig form. Kvalitative data, sensordata eller andre former for data kan også indgå i ideen.

Bemærk dog at tilgængeligheden af data indgår som led i vurderingen af ideens realiserbarhed (se spørgsmålet 'Hvad er udvælgelseskriterierne?').

 

Hvad er en system mapping?
System mapping er en visuel metode, der kan hjælpe med at kortlægge de vigtige aktører og forbindelser i et ‘system’. I Smart & Close kan ‘systemet’ ses som et kort over økosystemet omkring ideen; hvem bruger den, hvilke data bygger den på, hvori består det cirkulære etc. Ved at lave et visuelt kort over, hvordan de forskellige elementer hænger sammen, er det muligt at fremhæve systemets strømme (fx viden, penge, materialer eller data) og identificere svagheder og potentialer. Cirkulære løsninger bliver nemt komplekse, så et visuelt overblik kan ofte være til stor hjælp.

Dansk Design Center har udviklet et gratis system mapping værktøj kaldet “Data Ecosystem Mapping”, som man selv kan printe, klippe ud og anvende til opgaven. Når man arbejder med fysiske brikker, kan kortlægningen bruges som en udforskning af problemet og til at identificere potentielle løsninger. Arbejder man i grupper er kortlægningen af systemet et værdifuldt værktøj til at sikre, at alle forstår både problem og løsning på samme måde.

Data Ecosystem Mapping findes under bilag.
 

Cirkulær økonomi

Der er mange definitioner på cirkulær økonomi. Smart & Close lægger op til, at deltagerne forholder sig til Europa Parlamentets definition:

En cirkulær økonomi er en model for forbrug og produktion, hvor produkters livscyklus er udvidet, primært takket være:

  • Bedre miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter
  • Forbedret holdbarhed
  • Bedre affaldshåndtering
  • Nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug

Materialer

Kommentarer

Idé-besvarelser for denne challenge (31)

“No waste should ever go to waste!” er missionen for Wasteless. Som en del af et større økosystem har vi lavet en app, der vha. kunstig intelligens automatisk genkender affald i realtid og bl.a. vejleder borgerne i at sortere deres affald korrekt.

Tillad large scale research ved at analysere afvaskningsvand i svømmehaller.

Nordetect is a chemical analysis company that makes Lab-on-a-Chip sensors and software for agricultural and environmental testing. Our products help farm managers and agronomists make better decisions about fertilizer usage with in-field data.

To encourage everyone to play a part on recycling we will share the value of the material in the chain so everyone can earn. To achieve that, we developed a rewarding platform that creates the most powerful Big Data on Recycling

WeGrow is a circular system for increasing quality and longer shelf-life of leafy greens in homes. It reduces use of single packaging and food waste in the households. The aim is to provide still alive, leafy plants in returnable vases.

A digital platform for optimising the use of public space.

GigsGuide helps people find relevant live events and plan trips to see them. We use live music to help travellers discover new places, come closer to the people at their destinations and support the local music scene.

Udfordring 5 - Hvordan kan man lokalt nedbringe brugen af single-use produkter?

Kortlæggelse af udfordringen
Single-use produkter gør det muligt at emballere og transportere de forbrugsvarer, vi benytter uden besværet med at bekymre os om at transportere og rengøre selve emballagen efter brug. Det har gjort mange ting nemt, men også efterladt uanede mængder materialer til genanvendelse eller forbrænding efter bare én enkelt brug.I nogle sammenhænge er forbruget af single-use produkter stort selv når behovet for transport er begrænset.

Et datadrevet værktøj til kommuner og borgere i form af en digitaliseret brugerplatform, der er designet til at engagere, uddanne og motivere borgere, lokale virksomheder og institutioner.

For at øge genanvendelsen er der behov for disruption af affalds- og byggebranchen, hvor genanvendelse af byggematerialer pt. afhænger næsten udelukkende af timing og netværk.
Der er brug for en landsdækkende materialebank - nemlig materialebank.dk

ShareOne er en deleøkonomisk markedsplads. Vi forsøger at få private til at leje det de mangler frem for at købe det. Det skåner miljøet og skaber et nyt naboskab. Udlejer har primært været private men vi forsøger nu at få virksomheder til at deltage

En mærkningsordning for al emballage, der dels har en farvekode, der hjælper borgere med at sortere affaldet korrekt, og dels indeholde information om emballagens materiale, der gør det nemt at automatisere finsorteringen på genbrugsstationerne.

Nuværende måder at guide borgere til at sortere affald er kedelige, besværlige og uoverskuelige. Vi vil give borgere en personlig sorteringsguide på baggrund af deres digitale kvitteringer og deres lokation, og derigennem forbedre affaldssorteringen.

Bank of Materials er verdens grønneste investeringsbank. Vi investerer overskudsmateriale fra produktionsvirksomheder i kreative projekter.

Forsyninger over hele verden bruger masser af penge, CO2 udledende beton og energi på pumper - fordi de centraliserer deres spildevandstruktur for at skabe kritisk masse til energi og CØ. Vi skal en anden vej mod lokal blockchain løsninger.

Eachthing vil vi hjælpe forbrugere med at forstå hvordan og hvorfor de skal affaldssortere. Forbrugere kan scanne produkters stregkode, og på den digitale label kan de se, hvordan det skal sorteres, og hvilket impact det har når gjort rigtigt.

Flacon udvikler bæredygtig og cirkulære services for genbrug af emballage til sæbeprodukter som et alternativ til engangsplast. Vi vil tilbyde kommuner en hundrede procent cirkulær refill løsning til deres mange sæbe- og disinfektions dispensere.

We are contributing for challenge 1: How can we ensure a better waste separation?

Problem:
Waste separation requires different waste containers, which occupy too much space. The management of which could be more efficient. 

Med Deep Dive kommer vi med et bud på, hvordan vi udnytter kommunens bygninger smartere (udfordring 3). Da der er stor forskel på de offentlige bygninger og dermed mulighederne for alternativ brug, har vi fokuseret på et ofte overset særligt rum - nemlig, svømmehallen.

The problem is that the municipality has a lot of waste and surplus material that could generate social and monetary value for the municipality, citizens and businesses.  

The surplus of material or waste generated at the municipality needs to collected into a data set.  The data would need to be generated by the municipality. The data set can then be connected and supported by sorting into categories of material, longevity of use, flexibility of use etc. by internal or external staff that could also generate employment opportunities. 

Mad, der er uegnet til salg (tæt på bedst før eller ukurant), sælges til kommunen og tilberedes i offentlige køkkener og leveres til offentlige institutioner. Mad tilberedt udenfor aktive strømtimer og giver billig sund mad tilbage til fællesskaber

Stenmark et. al (2016) fastslår i en EU-rapport at 20% af den mad der produceres i EU, går til spilde - især husholdningerne genanvender ikke deres affald. Jeg har udviklet en idé til en app, der kan reducere husholdningernes spild.

De mange tons byggematerialer der skal anvendes skal kunne udbydes på en fælles platform for alle bygherrer i Danmark – på tværs af regioner og kommuner – hvor et nyt byggeprojekt kan opkøbe overskydende materialer fra færdige byggeprojekter.

Fællesskolen bruger eksisterende infrastruktur i kommunerne til at skabe nye fælles rum og giver mulighed for at borgere kan dyrke deres hobby.

Through the creation of an e-material bank, construction materials can be recycled and reused for new buildings

The platform Nebula connects unused public buildings to people that want to organize social events at minimal costs.

To avoid materials surplus from production going to waste and instead being reused, we suggest a Bidding platform functioning as library of surplus materials, closing the gap between B2B supply and demand material flows.