Gå til hovedindhold

Hvad er en god challenge?

En gammel metode i nye klæder

Challenges har i århundreder været med til at tilskynde udvikling og innovation, og anvendes i dag på mange forskellige måder. En challenge kan være global såvel som lokal og bestå af en lang række aktiviteter eller blot en idéopsamling. Mulighederne er mange, og man kan skrue en challenge sammen, så den passer til de fleste formål.

Metoden er en del af den bredere trend crowdsourcing, hvor man søger at inddrage brede målgrupper til at hjælpe med at løse problemer og skabe innovation.


Hvorfor vælge challenges.dk?

Her på challenges.dk beskæftiger vi os med det, vi kalder samfundsudfordringer. Det betyder, at vi ikke arbejder med challenges, der har et kommercielt sigte. Der findes nemlig mange andre gode platforme til det formål. Derfor er det oftest offentlige aktører, uddannelsesinstitutioner eller filantropiske organisationer, der er afsendere her på challenges.dk.


Fem ting der karakteriserer en god challenge:
 

  1. En konkret udfordring
    Kernen i en challenge er en konkret udfordring eller problemstilling. Den skal være nem at forstå og have en værdiskabende karakter for både afsender og deltager. For en afsender kan det fx være at forbedre eller gøre eksisterende arbejdsgange eller produkter bedre eller billigere, stimulere et marked eller at sætte fokus på en problemstilling.
     
  2. Key selling points
    Det kræver en indsats at motivere deltagere – det sker gerne ved et eller flere af de fire G’er: Guts, Gold, Goods eller Glory. Det kan altså være drømmen om at være den bedste, en pris eller et pengebeløb, tilfredshed ved at bruge sine evner til at skabe forandring, medieomtale, netværk og meget andet. En god challenge er klar i spyttet omkring de vigtigste argumenter for at deltage – key selling points.

     
  3. Klare kriterier
    Uanset hvilket emne din challenge omhandler, er det vigtigt at have nogle helt klare kriterier for, hvordan idéerne vurderes. Forventer du, at deltagerne indsender en idé eller et gennemarbejdet koncept? Det er godt givet ud at bruge noget krudt på at udarbejde skarpe kriterier –  for din egen og en evt. jurys skyld, men også for deltagernes skyld.
     
  4. Styr på kommunikationen
    For at nå godt i mål med din challenge, skal du have styr på kommunikationen. Det kan være relevant at alliere sig med andre, der er tæt på målgruppen, eller at hyre et kommunikationsbureau. Uanset hvad, er det helt afgørende for succes, at du lægger en plan og tænker kommunikation ind fra starten.

     
  5. Rene linjer
    Flere juridiske aspekter kan være relevante at have for øje. Det kan fx være udbudsloven, hvis arrangøren er en offentlig organisation. Oftest vil du også skulle udarbejde vilkår for deltagelse i din challenge.


Vi er med på sidelinjen

Når du vil i gang med din challenge, har vi både vejledningsmateriale og skabeloner, du kan arbejde i. Du kan få inspiration fra nuværende og afsluttede challenges her på challenges.dk.

Kontakt os

Er du nysgerrig eller har du en problemstilling, der potentielt kan løses ved en challenge? Skriv til os, så kigger vi på det sammen.

Send mail