Gå til hovedindhold

Åben API til selvansatte, så de svarer skat og sparer op til pension og forsikring

Denne idé er en del af Region Sjælland Deler

Moderator
30. marts 2017

"Antallet af selvansatte er 47-doblet de sidste 3 år i USA )(kilde: Morgan Chase). Danmark vil følge efter. Først langsomt. Så ekstremt hurtigt.

Sharing Economy Denmark arbejder for at få skabt en åben API, som alle danske deleøkonomiske platforme gratis kan implementere i deres værktøjer. Så deres brugere får svaret automatisk skat på baggrund af deres CPR-nr. og Nem-konto. Samt at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter oprettes De Selvansattes Pensionsfond samt De Selvansattes Gensidige Forsikringsselskab, som API'en også automatisk afsætter et procentbeløb til henholdsvis pension og forsikring. API'en skal lægge til grund for en egentlig D-mærkningsordning, så brugerne og de selvsatte trygt kan gøre brug af de deleøkonomiske platforme.

Hvad er innovativt ved Sharing Economy Denmarks idé?
Aldrig før set i verden, men naturligt skridt i dansk tradition, som blot ikke er blevet gjort endnu, fordi ansættelse vha deleøkonomiske platforme stadig er nyt.

Hvordan vil Sharing Economy Denmarks idé skabe værdi?
Den vil sikre en større sikkerhed for selvansatte og kan inspirere verden til at sikre selvansatte the Danish way. Fortsætter væksten af freelancere og selvansatte, vil der være omkring 1 milliard i verden om 10 år.

Hvordan foreslår Sharing Economy Denmarks , at idéen implementeres?
Det vil koste omkring 2 millioner kroner at skabe den åbne API, og den ville skulle drives af et lille sekretariat. Arbejdsmarkedets partner skulle sammen fastsætte procentsatserne i API'en som ved overenskomstforhandlingerne.

Med venlig hilsen
CLaus Skytte
Sharing Economy Denmark"

Kommentarer