Gå til hovedindhold

Connecting the unconnected

Denne idé er en del af 360 Grader Prisen 2018

Louise Kjær
6. august 2018

BLUETOWN er en danskledet IT virksomhed med en vision om at skubbe til grænserne for hvor og hvem i verden, der kan kobles på internettet. Det gør vi ved at udvikle internetløsninger som er langt billigere end eksisterende teknologier, som kan fungere i helt isolerede områder vha solenergi og satelitforbindelse, samt ved at indgå i innovative partnerskabskonstruktioner med landeregeringer, NGO'er og andre private virksomheder. Det gør os i stand til at koble folk på nettet i områder hvor traditionelle løsninger er for dyre og upraktiske. Vores løsninger har indtil videre koblet mere end hundredetusinde mennesker på internettet i Ghana, Rwanda, Tanzania og på tværs af fire indiske delstater – mange for allerførste gang.

Forretningsidé

BLUETOWN har udviklet en unik løsning, som kan give slutbrugere i landdistrikter i udviklingslande adgang til digitale services og digitalt indhold uden at skulle betale for dyr internet datatid.  BLUETOWNs ”LOCAL CLOUD” løsning fungerer som en lokal harddisk, hvorpå organisationer, både offentlige og private, kan distribuere deres digitale indhold til gratis afbenyttelse for slutbrugeren. Slutbrugerne får derved gavn af adgang til afgørende vidensresourcer indenfor uddannelse, sundhed, landbrug, klimatilpasning, finans m.m., og får samtidigt mulighed for selv at uploade spørgsmål til fx landbrugsopkøbere eller rådgivning fra offentlige instanser.

BLUETOWN arbejder sammen med ovenstående organisationer, som vha LOCAL CLOUD får direkte adgang til ellers svært tilgængelige ’Bottom-of-the-Pyramid’ målgrupper til en langt lavere pris end eksisterende distributionskanaler, såsom fysiske informationskampagner. BLUETOWN arbejder ud fra en Shared Value partnerskabstænkning til gavn for både forretning og de samfund, hvor vi opererer. Ingen andre teleoperatører på verdensmarkedet opererer på denne vis ift den beskrevne målgruppe, hvilket giver os en konkurrencefordel.

Forretningspotentiale og skalerbarhed

  • BLUETOWN har udviklet løsninger som reducerer kostprisen til en 1/10 del af konventielle internetløsninger, og som er udviklet til verdens landområder hvor de endnu uforbundne bor.
  • Den lave omkostning betyder, at vi kan skabe rentabel forretning ved at forbinde de 46% af verdensbefolkning, der i dag står uden internetadgang.
  • Ifølge USAID har det et forretningspotentiale på 308 milliarder amerikanske dollar.
  • Internetmarkedet i Afrika er projekteret til at stige med 70% årligt i den kommende årrække.
  • BLUETOWN har nyligt vundet offentlige udbud i Indien til at forbinde mere end 15.000 landsbyer.

Bæredygtig målsætning

I dag er internetadgang en fundamental nødvendighed for at skabe udvikling i verdens yderområder på linje med elektricitet og veje. Med internetadgang kan lokale skolebørn tilgå de nyeste og bedste læringssresourcer online (SDG 4), sundhedspersonale kan holdes opdateret på ny viden (SDG 3) og tendenser, entrepenante unge kan skabe en helt ny digital lokaløkonomi (SDG 8) og lokalsamfundet kan engagere sig i den nationale politiske udvikling (SDG 16).

Vi udviklet vores systemer til at kunne fungere udelukkende på solenergi. Dermed sparer vi lokalmiljøet for dieselforbrug og verdensklimaet for CO2 udledning (SDG 7 & 13), samtidigt med at det gør os uafhængige af manglende eller ustabile lokale strømkilder. Vores løsningers tætte kobling til lokal og global bæredygtig udvikling betyder, at det er naturligt for os at have verdensmålene i baghovedet i alt vi laver.

For en hurtig visuel introduktion til vores løsning anbefaler vi følgende YouTube film: https://www.youtube.com/watch?v=WTFNni1qsP8

Kommentarer