Gå til hovedindhold

Danske Frilandssnegle - Nordic Snails (Business with purpose)

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

frilandssnegle.dk
Ditte Ankjærgaard
12. november 2018

Ny superfood?
Vi producerer sneglekød fra snegle opdyrket på friland, så tæt på deres naturlige miljø som muligt, under kontrollerede forhold.

Vi har nu afprøvet vores sneglefarm drift i 2 år. To vejr-ekstreme år i Danmark og kan konstatere, at det er muligt at dyrke snegle i meget varierende sommertemperaturer- samt fugtighed.
Forsker Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet, der har forsket i klima og snegle som skadedyr, har fortalt os, at de klimaforandringer vi oplever nu og i fremtiden i Danmark, vil gøre os samt Holland til særdeles velegnede produktionslande for snegle.

Sneglekød kender vi, indtil nu, bedst som frostvare i hus med hvidløgssmør eller på dåse. Begge dele pænt langtidsholdbare og som gourmetprodukter. Vi arbejder for at finde nye anvendelsesmuligheder for råvaren med fokus på sundhed og som noget, der gerne må være nemt at integrere i det nordiske køkken. Vi stiler mod at kunne eksportere til lande i norden samt udenfor EU og håber på sigt, at kunne danne et kooperativ at snegleproducenter med en fælles produktionsenhed.

Selv om vi er nye på markedet og primært sælger til engros endnu, så oplever vi stor interesse for vores virksomhed og produkt fra alle aldersgrupper i Danmark.

I skrivende stund er vi ved at starte et projekt for produktudvikling sammen med FoodLab på DTU. Når dette har været i gang i ca. 6 mdr. vil vi sammen søge om at etablere et processoptimerings projekt der går ud på at forbedre køkkenproduktionen maskinelt. Køkken produktionen er lige nu meget manuel og tidskrævende. Skal vores drift på sigt være rentabel kræver det udvikling på den front og til gengæld vil det så give os mulighed for at øge produktionen væsentligt. Dette års høst af snegle blev 3 tons hvilket giver ca. 1300 kg kød (nogle af de høstede snegle tages fra til avls-snegle og æggeproduktion).

Vi udvikler hele tiden vores virksomhed og i skrivende stund overvejer vi, om vores farm skal flyttes til nye faciliteter, hvor vi kan have et større landbrugsareal til rådighed samt produktionsfaciliteter, så de ligger et og samme sted.

Ved FN verdensmål synes jeg vi rammer følgende:

1. Afskaf fattigdom - produktion af sneglekød har en lav omkostning og der findes forskellige typer af snegle der trives i forskellige klimazoner. I Afrika dyrkes bl.a. den store Afrikanske landsnegl som er på størrelse med en håndflade. En god fødevare der kan mætte mange.

2. Stop sult - hænger sammen med mit svar ved pkt. 1.

3. Sundhed og trivsel - denne fødevare har højt proteinindhold samt et meget lavt fedtindhold. Det kan være et godt fødevarebidrag til områder med hungersnød og underernæring til følge.

12 - Ansvarligt forbrug og produktion - at producere 1 kg sneglekød kontra 1 kg oksekød er ca. 10 gange mindre miljøbelastende. Kilde: Østrigsk sneglefarmer. Det er en bæredygtig produktion.

15 - Livet på land - etablering af sneglefarm på mark kræver ikke den store omvæltning af naturen og nedlægges driften, kan den oprindelige natur hurtigt genoprettes. Der plantes ubejdsede og økologiske foderplanter og der sprøjtes hverken med insektgifte eller vækstfremmere. Sneglene gøder selv jorden med deres afføring, hvilket giver et leben af regnorme under overfladen og disse tiltrækker muldvarper der også graver rundt i jorden og hele farmen kommer til at danne sig eget lille øko-system.

Vi er rigtig meget stolte af vores produkt, da kvaliteten er høj og en helt anden, i forhold til den, vi hidtil har kendt til i Danmark, hvad snegle angår.
Vi tror på at produktet er kommet for at blive, da vi ser en virkelig bred vifte af muligheder for at anvende produktet.

Ditte Ankjærgaard og Carsten Gydahl-Jensen

Se mere på http://www.frilandssnegle.dk
"Danske Frilandssnegle" på facebook og Instagram

Video links:

DR.dk (2018)
https://www.dr.dk/mitliv/video/fra-stillesiddende-kontorjob-til-aktiv-sneglemor-ditte-elsker-alle-sine-240000-babyer

TVLorry (2017)
https://www.tv2lorry.dk/artikel/sneglefarm-i-roskilde-producerer-unik-delikatesse

Artikler:

Landbrugsavisen (2018)
https://landbrugsavisen.dk/h%C3%A6vede-pensionen-og-kastede-sig-ud-i-snegleavl

Samvirke (2018)
https://classic.samvirke.dk/magasin-artikel/i-sneglefart-mod-din-tallerken?position=289&list=z3wKwzmtHUgO2cZpO_-ES0loCbhar1MnjCexNrKrw1M

 

Kommentarer