Gå til hovedindhold

Datavejen

Denne idé er en del af UrbanTech Challenge

Astrid Andersen
Astrid Andersen
7. november 2018

For at opnå en bedre anvendelse af åbne data hos de små og mellemstore virksomheder i kommunen, har Svendborg Kommune siden 2017 arbejdet med projekt “Datavejen – data til viden og vækst”. Her deler kommunen i samarbejde med erhvervslivet cases, gode idéer og frem for alt data.

Hvor finder du dine fremtidige kunder? – sådan lød spørgsmålet for Svendborg kommune, da de indbød en række små og mellemstore virksomheder til møde om bedre anvendelse af åbne data. Og i november 2017 kom svaret så med Datavejen.

Svendborg Kommune arbejder med bedre anvendelse af åbne data til at skabe innovation i samarbejde med virksomhederne. Det gør vi for at skabe viden og vækst til kommunen. Dette er i tråd med KL´s fælleskommunale digitale handleplan: Bedre anvendelse af åbne kommunale data. Vi ønskeer at fremme innovativ anvendelse af data og udnyttelse af deres økonomiske potentiale gennem cases samt nem og gratis adgang til efterspurgte data.

“Datavejen – data til viden og vækst” er som følge heraf blevet udviklet på baggrund af den interessentgruppe af virksomheder, der har været med i projektet. Svendborg Kommune stiller dermed data til rådighed til virksomheder med fokus på cases, let formidling og nem adgang til data.

Perspektiverne er for dette arbejde er store. Der vil i 2018 være fokus på at få flere virksomheder til at bruge portalen. Samtidig vil vi arbejde for, at få uddannelsesstederne til at Datavejen, så vi gennem uddannelserne også kan opnå en fælles viden om kommunen. Og så ønsker vi på den længere bane at kunne udvikle Datavejen til at indeholde sensordata og andre IoT-data til offentlig fælles anvendelse.

Prøv løsningen her: www.datavejen.nu eller se cases mm her: www.svendborg.dk/datavejen

Kommentarer

Indsendt af Greentech Chal… den 12. november 2018

Hej. Jeg er facilitator på UrbanTech Challenge.
Tak for din indlevering. Det er et rigtig spændende projekt! Du mangler dog at sende 6 slides + 1 side Lean Business Model Canvas.
Find mere info på: https://challenges.dk/da/challenge/urbantech-challenge under overskriften: Guideline eller kontakt mig på anders@greentechchallenge.eu.
Mange tak.