Gå til hovedindhold

Deep Dive In Depth

Denne idé er en del af Smart & Close — Circular Data Challenge

Kai Paludan-Müller
29. november 2019

Tillad forhindring af epedemier.

Med Deep Dive kommer vi med et bud på, hvordan vi udnytter kommunens bygninger smartere (udfordring 3). Da der er stor forskel på de offentlige bygninger og dermed mulighederne for alternativ brug, har vi fokuseret på et ofte overset særligt rum - nemlig, svømmehallen.

Vandet i svømmehallen indeholder overraskende meget data om dens brugere, som kan indsamles på mange punkter under brugerrejsen såsom fra vandet under bruseren eller fra selve badevandet. Dataen kan benyttes til at forske i forskellige vigtige tendenser. Eksempelvis kan bakterier og epidemiers spredning undersøges gennem analyse af badevandet og forurening kan undersøges ved at sammenligne analyserne af det beskidte bruservand og brugernes færden gennem GPS fra deres mobiltelefoner.

Udover til biologisk forskning, kan svømmehallen også benyttes til andre former for forskning, hvor et stort bassin med vand skal benyttes til simulering af virkeligheden. Et nærliggende eksempel ville være hav- og flydende vindmøller, bølgekraft eller anden havrelateret energiforkning.

Løsningen støtter op om den cirkulære økonomi, da den benytter allerede eksisterende infrastruktur til et almennyttigt formål, som ellers ville have krævet store mængder af ressourcer. Konceptet skaber værdi for alle parter involverede.

Kommentarer