Gå til hovedindhold

Delevirksomheder.dk – Deleøkonomisk platform til udveksling af overskudskapacitet

Denne idé er en del af Region Sjælland Deler

Moderator
18. april 2017

"Web platform udviklet til at fungere på både desktop og mobile enheder (f.eks. php/mySQL og bootstrap). Platformen består af 2 dele:

- En lukket del, hvor man kan danne Communities af virksomheder der kan drage nytte af hinanden ved at dele overskudskapacitet/ressourcer.
- En åben del, hvor man kan sætte overskudskapacitet/ressourcer til salg/leje.

Eksempler på ressourcer:
- Mandskab / Personale
- Lagerplads / Bygninger
- Udstyr / Maskiner
- Hele afdelinger, f.eks. bogholderi, it, marketing, grafisk afdeling mv.
- Transport F.eks. biler, lastbiler, varevogne, flytte gods eller personer.

På platformen opretter man virksomheden, og kan efter aftale, knytte den sammen med andre virksomheder i et Community. En virksomhed kan være medlem af flere Communities. Den enkelte virksomhed opretter relevante ressourcer og kan, når der er ledig kapacitet, sætte dem op til deling/salg/leje. De øvrige virksomheder i gruppen kan se hvilke ressourcer der er tilgængelige, og byde på disse ressourcer.
Virksomheden der har sat ressourcen op, bestemmer selv hvilket bud der godtages. Hvis virksomheden ønsker det, kan platformen automatisk vælge det bedste bud, og booke ressourcen automatisk.
Platformen holder styr på bud / bookinger og sender relevante mails med info.

Ud over den lukkede Community del, hvor kun virksomheder der er en del af gruppen kan dele med hinanden, har platformen også en åben del. Når en virksomhed deler en ressource på platformen vælges der om ressourcen skal deles på det åbne marked. Her kan fastsættes parametre som mindstepris, udløb og brancher. Ressourcen er herefter åben for bud indtil udløb. Virksomheden har mulighed for, i branche opsætningen, at sortere konkurrenter fra som virksomheden ikke ønsker at dele ressourcer med.
Virksomheden vælger selv hvilket match den vælger efter budrunden er udløbet.

3 udfordringer og løsninger

Fortrolighed og konkurrenceevne

En udfordring for virksomhederne er eksponering af ledig kapacitet over for konkurrenter. Dette imødekommes af platformens lukkede del. Her deler virksomheden kun oplysninger med en kendt gruppe af virksomheder. Det kan være en gruppe af allerede kendte samarbejdspartnere, og/eller en gruppe af virksomheder der evt. opererer i forskellige brancher.

Værdifastsættelse

En anden udfordring for virksomhederne er at værdifastsætte ledige ressourcer. På lang sigt kan man afhjælpe dette ved brug af kunstig intelligens baseret på tidligere statistik. Her kan platformen foreslå en værdifastsættelse.
På kort sigt kan man opstille nogle forslag på almindelig brugte ressourcer. Især mandskab og transport egner sig til dette.
Yderligere er der markedsmekanisme indbygget i platformen ved at lade ressourcerne stå åben for bud. Derved vil markedet i høj grad medvirke til værdifastsættelse.
Alle ressourcer skal inden udveksling/lån/benyttelse, være værdifastsat.

Afregning

Ressourcer handlet på den åbne del, afregnes direkte mellem virksomhederne. Platformen kan håndtere simpel fakturering, men er også forberedt til koble op til virksomhedernes ERP/regnskabssystemer.

Ressource udveksling inden for den lukkede del, kan enten afregnes som i den åbne del, eller hvis gruppen af virksomheder ønsker det, byttes ressource for ressource. Stadig med udgangspunkt i værdifastsættelsen. (Lovgivning / SKAT i denne situation skal undersøges nærmere).
For at virksomhederne kan drage gensidig fordel, og ikke blot bliver udnyttet, kan platformen holde styr på hvor meget virksomhederne hver i sær udlåner/benytter ressourcerne. Derfor kan man sætte nogle grænser op for, hvornår en virksomhed kan byde og booke ressourcer. Disse grænser kan aftales på forhånd imellem gruppen af virksomheder.

Udvikling, drift og økonomi

Platformen kunne f.eks. udvikles og drives af en virksomhed som Shared Concepts ApS, der har erfaring med den deleøkonomiske platform Jobbi.dk. Virksomhederne bidrager til platformen når den er i drift med abonnements betaling. Udviklingen og tests af platformen tænkes udført i samarbejde med nogle interesserede og relevante virksomheder."

Kommentarer