Gå til hovedindhold

Flow Loop (startup) - Better shower with a clean conscience

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

Simon @FlowLoop
Simon Kolff
3. december 2018

Flow Loop's SDG mål

Flow Loop har udviklet et brusepanel som bidrager til både SDG#6 omkring vandforbrug, SDG#7 med effektivt energiforbrug og SDG#12 med bæredygtigt forbrug, samtidigt med at flow og komfort forbedres.

Flow Loop kan opnå markante besparelser på op til 85% vand og 75% energi, samtidig med at flowet og dermed komforten forøges. En almindelig husstand vil samtidig kunne spare ca. 5.000kr/år på vand og varme

Dette opnås ved konstant at opsamle, filtrere, UV-behandle og recirkulere en lille mængde badevand direkte fra det eksisterende brusegulv.

Traditionelle vandbesparende brusere reducerer, flowet hvilket ofte resulterer i længere badetid og meget begrænsede besparelser, da komfort er en vigtig faktor for folks badeadfærd da brusebad for mange er en daglig rutine der handler mindst lige så meget om velvære som hygiejne.

I de seneste år er der kommet re-cirkulerende brusesystemer på markedet, som kan opnå meget større besparelser, men disse er dog meget dyre både at købe, installere og vedligeholde.

Flow Loop's innovation:

Flow Loop's patentansøgte cirkulations-system er plug&play og kan nemt installeres i eksisterende badefaciliteter som f.eks. i en badevogn i en flygtningelejr.

Retro-fit systemet kræver ingen ombygning af det eksisterende badeværelse og har selv-rensende mikro-filtre som reducerer behovet for vedligehold. Lignende systemer kræver enten ugentlig manuel rensning af filtre eller dyre filterskift ca. 4 gange om året til en ekstra omkostning på 1.500kr/år. Derudover kræver andre systemer oftest at der laves om på badeværelset så brusegulv og afløb skal ombygges. Dette bliver hurtigt meget dyrt når vådrums-sikringen brydes.

Flow Loop's selvrensende retro-fit system til eksisterende badeværelser (90% af bygnings massen) kan dermed halvere tilbagebetalingstiden og kan gøre denne teknologi meget mere udbredt, så der virkelig kommer en impact på en husstands vand- og energiforbrug

Flow Loop's impact:

Brusebad udgør i Danmark (og mange andre steder) mere end 1/3 af en husstands vandforbug og mere end 25% af energiforbruget til opvarmning løber direkte ned i afløbet sammen med badevandet...

Ved at reducere vandforbruget i brusebadet med op til 85% kan Flow Loop samlet set reducere en husstands samlede vandforbrug med mere end 25% og energiforbruget til opvarmning med næsten 20%. Vel og mærke samtidig med at komforten forbedres pga. det forhøjede flow fra brusehovedet (ca. 12L/min) via pumpen som recirkulerer det rensede badevand øjeblikkeligt. Det er ren win-win. Store besparelser med større komfort og ren samvittighed.

 

Flow Loop's réaliserbarhed:

Flow Loop er de sidste 10 måneder blevet gennemtestet hos Water DTU for at dokumentere vandkvaliteten og har haft næsten 1.000 test-brugere igennem systemer installeret i badevogne på årets Roskilde Festival.

Vi skal nu igang med certificeringsprocessen og har indgået aftaler om pilotprojekter med to hoteller og et boligselskab. Derudover kigger vi på andre mulige segmenter med stort behov for at spare på drikkevandsforbruget. F.eks. ombord på skibe og off-grid boliger. Certificeringsprocessen med bl.a. CE mærkning forventes at tage ca. 6 måneder.

Flow Loop har indgået flere strategiske samarbejdsaftaler, bla. med Sustain Solutions som tilbyder energioptimerende løsninger til deres kunder gennem en "Pay-As-You-Save" forretningsmodel. Dette gør det meget attraktivt at installere Flow Loop, da kunden ikke skal have penge op af lommen. Besparelserne afdrager systemet over tid. 

 

Flow Loop's skalerbarhed:

Der er selvsagt rigtig mange badeværelser i boliger rundt omkring i verden. Vi har dog til at starte med valgt at fokusere på de B2B-markeder vi kan se at vi hurtigst kan skalerer på og gøre teknologien mere mainstream, før vi henvender os til B2C markedet for almindelige husstande. Vores beachhead marked er derfor hoteller med en grøn profil, hvor vi har oplevet at der er både et stort incitament fra såvel hotel-ejere som gæster, der gerne vil bidrage til at opnå besparelser, så længe det ikke går udover komforten. Hotellerne har meget kortere beslutningsprocess end mange andre steder og har naturligvis en interesse i at nedbringe omkostningerne til forbrug.

I Danmark og Tyskland, som vi ser som vores to første markeder, er der ca. 550.000 hotelværelser og vi har identificeret vores markedspotentiale til ca. 3.000stk. brusepaneler om året efter de første par år på markedet. Derudover vil der efterhånden komme andre markeder til og til sidst også B2C markedet for private boliger, når vi har bevist Flow Loop's værd for almindelige forbrugere. Derfra er der mange muligheder med f.eks. almene boliger, off-grid boliger, skibe, flygtningelejre etc.

Se mere på https://flow-loop.com

Kommentarer