Gå til hovedindhold

Gloove.dk - Deleøkonomisk flyttehjælp for 195 kr. pr. time.

Denne idé er en del af Region Sjælland Deler

Moderator
15. april 2017

"OM GLOOVE

Gloove er et ungt startup fra maj 2016, som er en deleøkonomisk flyttehjælps platform, der matcher dig op med lokale studerende, der agerer ekstra arme og ben ved din flytning.

Med flyttehjælpere, også kaldt gloovers, i København og omegn, Aarhus, Odense og Aalborg kan du spare dig selv og familie og venner for flyttelæsset og lade Gloove tage de tunge løft og lade os stå for alle de flytte relaterede opgaver som aflæsning, pålæsning, nedpakning og udpakning. Gloove tilbyder ikke transport, bæresler eller andet, men skal ses som din assisterende flyttehjælp, hvor du uddelegerer opgaverne og styrer slagets gang.

Konceptet er valideret og tæller i skrivende stund 120 gloovers og mange hundrede timers udførte flytteopgaver.

Alle flyttehjælpere er lokale studerende, der som studiejob kan supplere sin SU ved at hjælpe det flyttende folk i nærområdet. Alle gloovers får 140 kr. pr. time, som i øvrigt blot er 10 kr. mindre en hvad en traditionel flyttemand tjener, ifølge 3F. Samtidig er Gloove forsikret af Codan, som dækker både vores kunders genstande og vores gloovers ve og vel. Vi dækker genstande op til 50.000 kr.

Gloove’s mission er at skabe flytte oplevelser i øjenhøjde, der samtidig foregår med et smil på læben, hvor den gode flytte oplevelse er i fokus. Lige så vel, som hvis det havde været dine venner, du havde spurgt om hjælp.
Samtidig er det en nem og bekvem løsning, når der ikke er råd eller behov for et dyrt og traditionelt flyttefirma, men når der derimod er behov for et par ekstra hænder til at tage hånd om din flytning og de tunge løft, eller hvis det blot er mageligheden der spiller ind.

Fleksibiliteten er i højsædet og en flytning kan altid forlænges med intervaller af et kvarter ad gangen, hvis flytteopgaven skulle gå over tid. Samtidig foregår betalingen altid efter endt flytning, således at der sikres, at alt har været som det skulle.

Gloove varetager både privatflytninger samt erhvervsflytninger. På B2B fronten har vi af mange omgange ageret den assisterende flyttehjælp for forskellige størrelse og type af virksomheder, hvor også flytteopgaverne har været forskellige - herunder regulære flytninger hvor kontorinventar som hæve/sænkebord, reoler, PC'er mv. har skulle flyttes.

Samtidig har flytteopgaverne også budt på større og mindre kontorrokader samt hjælp til på- og aflæsning ved vareleveringer. Virksomhederne har været alt fra IT-virksomheder til rådgivende ingeniør firmaer til mindre lokale selvstændige. Opgaverne har både været engangsopgaver, men også opgaver hvor virksomheden kontinuerligt af flere omgange har forespurgt vores hjælp, fx ved ugentlige eller månedlige vareleveringer som før nævnt.

HVORDAN SKABER VI VÆRDI FOR ERHVERVSDRIVENDE

Som nævnt ovenfor omkring vores erhvervsflytninger, kan virksomheder i høj grad drage nytte af Glooves fleksible produkt og service ved flere forskellige scenarier og opgaver.

Pris & fleksibilitet
For 195 kr. i timen kan virksomheder booke en eller flere gloovers, der er behjælpelig med alle flytte relaterede opgaver. Gloove er ca. 40% billigere end en traditionel flyttemand, hvori der er medregnet, at man selv skal ud og leje flyttebil eller varevogn ved et udlejningsfirma. Det kan være fordelagtig for små- og mellemstore virksomheder der ikke nødvendigvis har budget til et dyrt flyttefirma.

Derudover skaber vi værdi via vores høje fleksibilitet. Lige fra kundeservice, hvor vi altid kan kontaktes mellem kl. 9.00-20.00 på vores support telefon eller på vores online chat på gloove.dk, til booking, der kan bookes indtil 24 timer før, og til endt flytteopgave, som altid kan forlænges i intervaller af 15 min. og først afregnes efter flytningen.

Behov & magelighed
Det kan være at behovet til virksomhedens opgave slet ikke kræver et flyttefirma og opgaven egentlig er tiltænkt de ansatte - her er det optimale alternativ at benytte Gloove som udgør den assisterende flyttehjælp, således at de ansatte spares og kan bruge sin tid bedre og mere lønsomt. Værdien i vores service kan samtidig findes i mageligheden, hvis ikke virksomheden selv har kræfter eller ressourcer til at udføre en given opgave.

Ovennævnte værditilføjelse kan trækkes ned over mange forskellige virksomhedstyper og størrelser, hvorfor Gloove i denne sammenhæng er et nemt og bekvemt alternativ, hvor der både kan spares tid, penge samt medarbejdere og i sidste ende skabe en bedre ressourceudnyttelse for virksomheden.

Udover den direkte værdiskabelse for virksomheden, kan de samtidig være med til at bidrage til de lokale studerendes SU og skabe endnu flere studiejobs. Det er fleksibel og billig arbejdskraft og de studerende er ikke hængt op af hverdagens klassiske skemaer, men har derimod en meget afvekslende hverdag, som selv kan prioriteres. Det betyder at en flytteopgave kan klares både morgen, middag og til samme pris, 195 kr.

Barrieren for implementering af idéen er relativt lav. Som start grundet, at Gloove førhen har erfaring med at hjælpe ved erhvervsflytninger. Sekundært så er alt det lavpraktiske i forhold til booking, koordinering, logistik og betaling på plads i form af gloove.dk. Dermed kan en implementering ske fra dags dato.

Barrieren kan ligge i formatet. Hvordan en aftale skal sættes op, da der både kan være behov for engangsopgaver, men også kontinuerlige opgaver. Denne problemstilling er vi i øjeblikket i gang med at udvikle på."

Kommentarer