Gå til hovedindhold

grums - Bæredygtige hudplejeprodukter lavet med genanvendt kaffegrums (startup)

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

Mikkel Knudsen
22. november 2018

Introduktion

Bag grums er vi tre kreative unge mænd, der laver bæredygtige hudplejeprodukter lavet med naturlige ingredienser og genanvendt økologisk kaffegrums afhentet på ladcykel fra lokale kaffebarer, restauranter og virksomheder i Århus. Vores produkter bliver produceret lokalt, og vi anvender plantebaseret emballage til vores produkter.

Vi mener, at kosmetikbranchen er en uigennemskuelig og miljøbelastende branche. Kort sagt betaler forbrugere for markedsføring i jagten på kvalitet og bæredygtighed. Det problem har vi tænkt os at løse, og det vil vi bl.a. gøre ved hjælp af kaffegrums. I Danmark er vi vilde med kaffe og vores forbrug skaber hele 50 mio. kaffegrums på årsbasis. Under 1 % af kaffens næring går tabt efter brygning, og det efterlader en ressource fyldt med antioxidanter, fedtsyrer og en lang række dermatologiske egenskaber. Oftest smides kaffegrumset ud og virksomheder med et stort kaffeforbrug bruger samlet mange ressourcer på at få afskaffet kaffegrumset og sendt det på forbrændingen. I grums mener vi, at dette er et kæmpe ressourcespild, da kaffegrums faktisk har et utal af genanvendelsesmuligheder – eksempelvis kan det med fordel anvendes i hudpleje.

grums

I grums laver vi hudplejeprodukter af høj kvalitet baseret på naturlige ingredienser og økologisk kaffegrums, der grundet sine dermatologiske egenskaber eksempelvis i form af højt indhold af antioxidanter og naturlige olier udgøre en spændende og fordelagtig hudplejeingrediens. Vores produkter produceres lokalt i samarbejde med professionelle, og til vores produkter bruger vi plantebaseret emballage, lavet på sukkerrør. På vores hjemmeside oversætter og forklarer vi alle brugte ingredienser til ’menneskesprog’, så vores kunder ved nøjagtigt, hvad de putter på deres krop. Endvidere har vi indført vores helt eget return-to-earn program, inspireret af det danske pantsystem, med henblik på at opfordre slutkunder til at genanvende vores emballager, ved at returnere tomme emballager til en grums-forhandler, der giver slutbrugeren 10 % rabat på køb af et nyt grums produkt.

Nuværende situation

Vi lancerede vores første hudplejeprodukter i maj måned 2018. Fordelt over 10 lande har vi nu 70 selektivt udvalgte forhandlere, der primært er livsstil-, koncept- fashion- og hudplejebutikker/hudplejeklinikker. Vi oplever rigtig positiv feedback på vores produkter både fra slutbrugere samt forhandlere, og vi oplever flere og flere genbestillinger fra vores forhandlere, hvilket vi naturligvis er meget glade for.

”grums raw scrub kollektion” hedder vores første produktkollektion, som indeholder tre scrub produkter nemlig: raw coffee body scrub og raw coffee hand scrub, der er lavet med genanvendt filterkaffegrums samt raw espresso face scrub mask, der er lavet med genanvendt espresso kaffegrums, hvis finere partikler er mere velegnet til den tyndere hud i ansigtet. I disse produkter kommer kaffegrumset virkelig til sin ret som et af verdenens bedste og mest naturlige eksfolieringsmidler, der bl.a. fjerner døde hudceller, bidrager til celleregenereringen og øger blodcirkulationen, hvilket resulterer i en sundere, blødere og flottere.

Nye produkter og innovative processer

På baggrund af research og feedback fra potentielle, til dels større, forhandlere rundt i Europa opnår vi indsigt i nødvendigheden for at udvide vores produktsortiment, således at vi opnår større konceptfølelse og et mindre nichepræget produktsortiment.

Vi er allerede i gang med at udvikle yderligere tre hudplejeprodukter lavet med kaffeolie fra genanvendt kaffegrums, hvilket tillader:
- Samme værdifulde storytelling om genanvendt kaffegrums
- Fordelagtige dermatologiske egenskaber fra kaffe i produkterne, uden tilførsel af faktisk kaffegrums i produkterne
- Udnyttelse af kaffegrums på innovativ vis til fordel for miljø og slutbruger.

Kaffolien udvindes af indsamlet kaffegrums ved hjælp af Supercritical CO2 Extraction, hvilket er den mest anerkendte og bæredygtige måde at ekstrahere olie på. Denne process genanvender CO2 med minimal udslip, og processen er overordnet ekstremt miljøvenlig samtidig med, at slutproduktet i form af kaffeolien er meget ren, koncentreret og derfor af høj kvalitet.

Endvidere vil grums genanvende det resterende kaffegrums (efter olieekstraktion) til at producere ’kaffebrænde’, da kafffegrums har et højt indhold af fibre, hvilket resulterer i, at det kan brænde mere rent og indeholder hele 50 % mere energi end konventionelle træpiller.

grums vil igennem ovenstående processer skalerer virksomheden og udnytte større mængder kaffegrums i en cirkulær tankegang, der tillader 100% udnyttelse af et restprodukt, der får nyt liv i hudplejeprodukter lavet med kaffeolie samt kaffebrænde.

Realiserbarhed

I grums mener vi, at vi har påvist realiserbarheden igennem proof of concept/proof of business, hvilket primært er opnået ved hårdt arbejde og en ydmyg samt feedbackdrevet tilgang til branchen, forhandlere og slutbrugere. Vores setup fra afhentning og behandling kaffegrums til produktion af produkterne til velfungerende samarbejde med forhandlere til interaktion med vores målgruppe er alt sammen noget, der har krævet hårdt arbejde og vedholdenhed, men resultatet, mener vi, er en vellykket startup, der håber på at kunne skalere til en bæredygtig virksomhed både på det økonomiske-, samfunds- og miljømæssige plan.

Vores nye produkter er allerede under udvikling, og vi søger nu de sidste midler til at kunne investere i vores eget Supercritical CO2 Extraction Setup, så vi kan udvinde kaffeolien selv, og samtidig køre et pilotprojekt på vores kaffebrænde for at validere vores research.

Innovation og impact (+ verdensmål)

I grums er kreative tanker og innovation en yndlingsbeskæftigelse, og vi forsøger konstant at bringe noget nyt til bordet med afsæt i at optimere og være så bæredygtige som muligt. Grundlæggende mener vi, at innovationen i grums primært bunder i den cirkulærer tankegang og udnyttelsen af restproduktet kaffegrums, som vi ønsker at give nyt liv til fordel for slutbrugere og miljø. Vi ønsker at være konkurrencedygtige og et grønnere alternativ i en uigennemskuelig og miljøbelastende branche. Nedenfor er argumenter for innovation og positiv impact listet op for at gøre det så overskueligt som muligt for læser:
 

  • Vi oversætter alle ingredienser i produkterne på vores hjemmeside.
  • Vi gør brug af plantebaseret emballage lavet af sukkerrør – produktionen af dette udleder hele ni gange mindre CO2 end ved produktion af konventionel plastik.
  • Vores emballage-leverandør fokuserer på minimal brug af ressourcer, og vores produktemballager er lavet så tynde som muligt.
  • Vi har indført vores eget pantsystem, der opfordrer slutbrugeren til at genanvende tomme grums-emballager, der kan afleveres til en grums-forhandler imod en rabat på 10 % af et nyt grums produkt.
  • Vi afhenter kaffegrums på ladcykel.
  • Vores produkter produceres lokalt – 45 minutter fra Århus.
  • Vores produkter er udviklet uden ingredienser, der belaster økosystemkvalitet og menneskelig sundhed.
  • Vi genanvender brugte papkasser, som afhentes i XL-byg, til forsendelse i stedet for at købe nye papkasser.
  • Kaffegrums erstatter med fordel mikroplastik, der igennem tiden har været at finde i scrub-produkter, hvilket er skidt for kredsløb, miljø og vores drikkevand.

I grums er vi ikke perfekte, men vi forsøger med knappe ressourcer at vælge de mest rigtige tiltag i rejsen mod en bæredygtig virksomhed. Vi forsøger at gøre bæredygtighed spiseligt for slutbrugeren ved hjælp af humor og ærlighed igennem vores kommunikation, der eksempelvis kan opleves på instagram.

I grums mener vi, at vi har en positiv indvirkning på følgende FNs verdensmål:

Nr: 6 Rent vand og sanitet (ingen mikroplastik)
Nr: 7 Bæredygtig energi (kaffebrænde lavet af kaffegrums, der brænder længere og bedre end konventionelle træpiller)
Nr: 11 Bæredygtige byer og lokal samfund (vi samarbejder med større interessenter i cirkulærer kredsløb om at udnytte kaffegrums)
Nr: 12 Ansvarligt forbrug og produktion (vi genanvender kaffegrums og tænker miljørigtige tiltag ind i alle led af produktlivscyklussen)
Nr: 13 Klimaindsats (vi genanvender kaffegrums og tænker miljørigtige tiltag ind i alle led af produktlivscyklussen)
Nr: 14 Livet i havet (ingen mikroplastik)
 

Skalérbarhed

I grums har vi opbygget et brand, der interagere med sin målgruppe samt et netværk af forhandlere, agenter og distributører, hvilket udgøre et solidt grundlag for salg og distribution af kommende hudplejeprodukter. Vi håber ydmygt på at kunne skalere grums med afsæt i værdierne bæredygtighed, kvalitet og transparens, og vi sigter ambitiøst efter hele verdenen som destination for vores produkter.
Vi ønsker at udnytte kaffe/kaffegrums i større grad og i flere innovative retninger. Med fokus på hudpleje og på baggrund af research og dialog med større interessenter, BKI eksempelvis, undersøger vi mulighederne for at gøre brug af frasorterede grønne rå kaffebønner, frasorteret færdiglavet kaffe og coffee silver skin, der er det materiale, som sidder inde i kaffebær udenom bønnerne – coffee silver skin har stort set samme indhold og dermatologiske egenskaber som kaffegrums, hvorfor det ligeså udgøre en spændende hudplejeingrediens.
Kaffe/kaffegrums kan ligeledes bruges i yderligere innovative sammenhængen, eksempelvis i form af gødning eller biodiesel, hvilket på sigt kunne være spændende muligheder.

I grums holdes der dog pt. fokus på de beskrevne tiltag i dette skriv, der bunder i vores ønsker om at skalere virksomheden og yderligere udnyttelse af kaffegrums i bæredygtige sammenhænge.

Tusind tak for opmærksomheden.

Nedenstående forefindes relevante links:
 

Links:

Hjemmeside: https://grumsaarhus.com/
Produktkatalog: https://issuu.com/grumsaarhus/docs/grums-product-catalogue
Instagram: https://www.instagram.com/grumsaarhus/?hl=da

PR:

https://stiften.dk/mad/Fra-grums-til-guld-Nyt-Aarhus-firma-forvandler-kaffegrums-til-hudpleje-produkter/artikel/519577

https://www.bioplasticsmagazine.com/en/news/meldungen/20180604Sustainable-skin-care-products-in-sustainable-packaging.php

http://www.holstebro-iogh.dk/nyheder/ung-ivaerksaetter-fra-vestjylland-satser-hele-opsparingen.aspx

https://northside.dk/blog-da/2084

Kommentarer