Gå til hovedindhold

Hitcher

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

Roya Mousa
27. november 2018

Med denne app, kan man oprette sig som bruger, og enten tage en eller flere med på en allerede planlagt rute, eller man kan søge et lift.

Hvis du skal med bil fra A til B, så indtaster du dit start og slutpunkt, samt starttid, og hvor mange pladser du har. Så kan en anden bruger søge den rute vedkommende skal bruge, og vælge den tur der passer, og reservere en plads. Omvendt hvis du har brug for et lift, så skriver du at du søger en tur fra A til B og tidspunkt, og så kan potentielle førere se om der er nogle matcher med deres rute. 

Det koster ikke penge mellem brugerne, men en tur koster point. Man køber point i app’en og bruger dem til at betale en tur. Der er faste takster for antallet af kilometer, som bliver overført når et match “mødes”. 

Chauffører skal ikke kunne tjene penge på det, da meningen er samkørsel på allerede planlagte ture, så derfor kan chauffører optjene point, som de så kan bruge på at køre med en anden, en anden gang. 

Optimalt skal der naturligvis være rigtig mange brugere, for at udbud og efterspørgsmål passer sammen. Men visionen er, at det skal blive helt naturligt at dele en bil til eksempelvis arbejde. Der kører alt for mange biler på vejene i myldretid med kun 1 person i bilen. Man kan ikke bare gøre det dyrt for folk at købe/eje/bruge en bil, og så håbe færre kommer til at eje en. For rigtig mange har et behov udover turen til arbejde, som involverer resten af familien, og derfor er bilen svær at undvære 100%. Ideen er, at den ene dag tager vi min bil, næste dag tager vi din. 

Ideen er innovativ fordi der ikke findes en nem løsning, som vil hjælpe flere mennesker med at komme omkring, og samtidig reducere antallet af biler på vejene. De fleste mennesker i DK har en smartphone, og med hurtige udbredelse af Uber, kan jeg ikke se at denne app ikke også kan vokse sig stor på samme måde. Der findes enkelte “blaffer stoppesteder” i Kbh, hvilket jeg ikke mener er godt nok; identiteten på brugerne skal være kendt og der skal hundredvis flere af den slags stoppesteder/opsamlingssteder i brug. 

Det største formål med ideen, er at nedsætte antallet af biler på vejene, og dermed mindske forurening (klimamål nr.13). 

Derunder delmål som ansvarligt forbrug (nr.12), dvs man ikke sløser med det privilegie det er at have bil, samt brug af brændstof/jordens ressourcer. 

Måske kan det endda øge folks trivsel, at de kan køre sammen med andre og ikke altid skulle tænke på at koncentrere sig om bilkørsel og stresse mindre over bilkøer, der forhåbentlig bliver mindre. 

Kommentarer