Gå til hovedindhold

Mad Der Gavner

Denne idé er en del af Smart & Close — Circular Data Challenge

AlexH
13. november 2019

1. Indsamling af mad og råvarer

Madproducenter og forhandlere sælger råvarer og madvarer til kommunen, der er tæt på uløbsdato eller på anden måde er usalgbar. 

Maden hentes i passende intervaller.

2. Transport til kommunale køkkener (Challenge 3)

Maden transporteres, uden kølekæden brydes, til kommunale bygninger med industrikøkkener. Transporten er administreret efter geografisk placering af råvarer og de kommunale køkkeners placering og kapacitet.

Data indsamling foregår hos producenter og forhandlere, og kombineres med en opskriftsdatabase, udfra køkkenets kapacitet og tilgængelige råvarer. 

Måltiderne er simple, sunde og vegetariske. De skal være nemme at opbevare, opvarme og kan bruges som primær måltid eller som tilbehør til fx. kød eller fisk. 

3. Maden tilberedes uden for aktive strømtimer (Challenge 4)

I køkkenerne bliver maden leveret og tilberedt af en eller flere kokke, der superviserer madhold. Madholdene kan bestå af både borgere, der helt eller delvist står udenfor arbejdesmarkedet, eller mennesker, der blot ønsker at supplere deres indkomst.

Mad tilberedes udenfor aktive strømtimer hvilket er strømbesparende og øger køkkenets generelle effektivitet. 

Dette sænker desuden strømbehovet ved madlavning i de aktive strømtimer.

Måltiderne pakkes i "gastrobakker", som er et eksisterende industrikøkken format. Dette betyder at der spares på indpakning, da gastrobakker er lavet af rustfrit stål og passer ind i alle eksisterende industrikøkkener.

Det er vigtigt at infrastrukturen designes efter denne standard.

4. Udbringing af mad

Maden kan distribueres til kommunale institutioner, så som plejehjem, herberg, skoler, etc. Dette tilfører værdi så som; billig mad, co2 reduktion, sund mad, "community value", reduktion af madspild, bedre helbred, kommunale besparelser, sociale udsatte får bedre gastronomisk ligestilling samt en markant strømbesparelse og optimering af arbejdskraft i døgntimer.

Desuden kan et andet marked findes hos supermarkeder, der leverer råvarer til tilberedning eller andre private arrangementer.

 

Primære  udfordringer:

Transport og levering.

Natteforhold ved arbejde.

Kommentarer