Gå til hovedindhold

YieldMore (Ungt talent)

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

Jakob Christensen
2. december 2018

Innovation:

Min idé er navngivet YieldMore og er en videoapp med Best Practice-input til small-scale farmers i Nigeria. Viden om Best Practice er nødvendig inden for alt fra beskyttelse af jordbunden til nye såteknikker og vandplanlægning. I dag må landmændene oftest nøjes med de gode råd, de får via word-of-mouth eller fra radioprogrammer, der omhandler netop dette. Det gør dog ikke landmændene i stand til rent faktisk at se, hvordan de velafprøvede teknikker udføres i praksis, og det kan være svært at videreformidle alle råd mundtligt.

AgriTech er dog et voksende felt i Nigeria, da der i disse år sker en hurtig udbredelse af adgang til internet og brug af smartphones. En masse nye apps er kommet på markedet og hjælper small-scale farmers med alt fra at dele traktorer til at tiltrække kapital udefra og få early warnings før uvejr bryder ud. Min idé YieldMore tilslutter sig denne bølge og udnytter den teknologiske udvikling til at give landmændene målrettet Best Practice viden i videoform, som kan downloades og benyttes offline.

Nigeria er udvalgt som opstartsland, da landet har den største andel af verdens allerfattigste (87 millioner individer lever i ekstrem fattigdom), har Afrikas næsthøjeste smartphones-rate og da jeg allerede har kontakt til en fremadstormende entreprenør og farmer i landet.

 

Realiserbarhed:

Den "fremadstormende entreprenør" er 36 år, hedder Nnaemeka Ikegwuonu og er en del af det team, der er klar til at udføre idéen. Han er central, da han står bag Nigerias Smallholder Foundation, der driver en radiostation, som i dag står for at sende programmer med Best Practice råd ud til landmænd. Hans radiokanal har i dag 250.000 daglige lyttere. Nnaemeka har altså ikke bare allerede selv meget af den viden, som skal udbredes til farmerne, han har også et bredt netværk af prominente landmænd, og han er i berøring med hvad der er brug for på området.

Den anden person på det team, jeg har samlet, er en ung, dansk programmør ved navn Lukas Gjetting. Lukas har gået på en dedikeret udvikler-linje på HTX og har derudover udviklet flere apps både for den københavnske restaurationsbranche og på eget initiativ. Han er manden, der ved hvordan den konkrete udvikling af app'en skal ske og han kan gennemføre det. 

Den tredje person på teamet er mig selv. Jeg hedder Jakob Fritzbøger Christensen, læser statskundskab på Københavns Universitet og er desuden digital redaktør i den digitale uddannelsesvirksomhed Coagmento, som jeg har været med til at grundlægge. Herfra har jeg en god viden om, hvordan læringsmoduler skal skrues sammen rent didaktisk, og helt praktisk har jeg erfaring med optagelse ved hjælp af professionelt video- og lydudstyr.

Udover tremands-teamet har vi en rådgiver, Bruce Campbell, som er Program Director for Climate Change, Agriculture and Food Security i den globale fødevaretænketank CGIAR. Han har erfaring med udviklingsprojekter i lokalmiljøer, som dem vi vil tilgå i Nigeria, og han har meget nyttig input, der kan vise sig dyrebar i udførelsen.

Tilsammen favner vi de fleste af de evner, som det vil kræve at opstarte og drive en virksomhed som YieldMore. Ydermere har vi hver især meget diverse og brede netværk, som kan blive brugbare fremadrettet.

 

Impact & SDGs:

Min idé er født ud af verdensmålene. Den er opstået som et spill-over fra processen med at skrive GSDR 2019. Jeg arbejder til daglig som assistent for professor Katherine Richardson, som i forlængelse af verdensmålenes vedtagelse i 2015 blev ringet op af daværende generalsekretær for FN, Ban Ki-Moon, som headhuntede hende til en 15-mands ekspertgruppe, der skulle skrive rapporten Global Sustainable Development Report 2019. Rapporten skal klarlægge, hvad der skal gøres på globalt plan for at de samlede SDGs i deres helhed kan blive opnået.

Vores arbejde på rapporten har klarlagt at ét af de mest oversete områder er verdens fødevaresystemer. Der er brug for grundlæggende transformation:

Med de nuværende forbrugsmønstre vil det globalt kræve en produktivitetsstigning i landbruget på 50% for at brødføde to milliarder mennesker ekstra i 2050 (FAO2017). Samtidig er en fortsættelse af hidtidig produktionspraksis uholdbar, da landbruget i dag er ansvarlig for op til 80% af tabet af genetisk og funktionel biodiversitet (Campbell et al., 2017), og verdens fødevaresystemer udleder næsten en tredjedel af de samlede drivhusgasser (Vermeulen er al., 2012).

Small-scale farmers står i centrum for den transformation vi står overfor: I dag er der 475 millioner small-scale farmers på verdensplan, og i 2030 vil det tal være vokset til 750 millioner! De landmænd har brug for mange ting: lettere tilgang til kapital, bedre mekanisk udstyr og forsikring mod kraftigt vejr, men de har også brug for noget så grundlæggende som adgang til viden om Best Practice inden for landbrug i deres skala! Det er nødvendigt for at øge deres udbytte, for at mindske hungersnøden i deres lokalområde, for at øge den økonomiske vækst, for at forbedre produktionen og mindske fødevarespildet, for at mindske CO2-udledningen og for at beskytte biodiversiteten og jordkvaliteten i deres region.

Min idé er altså ikke målrettet ét enkelt verdensmål (det er desuden også misvisende at betragte de enkelte verdensmål isoleret: kulbaserede løsninger kan eksempelvis måske styrke SDG8, men have en klart negativ effekt på SDG13), men styrker derimod en samlet helhed af SDG'er: SDG1, 2, 8, 13 og 15 interagerer og har co-benefits imellem sig. 

YieldMore er altså ikke bare en startup-idé, som tilfældigvis styrker verdensmålene. YieldMore er udviklet til at skulle give størst mulig nytte i den fælles, globale kamp om at opnå alle SDG'erne.

 

Skalerbarhed:

Det er også gennem arbejdet på GSDR 2019, at jeg har lært Nnaemeka at kende. Han er nemlig ét af de individer, der kæmper for at forbedre virkeligheden for landmændene i udviklingslandene. Udover hans radiostation med outreach til 250.000 landmænd dagligt med Best Practice rådgivning, så driver han også en innovativ startup, der via solenergi hjælper landmænd med at holde deres grøntsager friske, når de kommer på markedet. Desuden sidder han i flere statslige udvalg for aktiveringen af unge i landbruget. Nnaemekas netværk bliver centralt, når vi skal ud til de første brugere, og når det skal udvides derfra.

I dag i Nigeria er der mere end 60 millioner small-scale farmers, men det er endnu kun et fåtal af disse, som har adgang til smartphones. En simpel back-of-the-envelope-beregning viser, at hvis begyndelsesvis 1% af de potentielle brugere køber app-indhold for $2 hver, så bliver vores omsætning på knap 8 millioner kroner. Denne mængde brugere anses for realistisk ud fra 2018-tal for brugen af smartphones og med henblik på vores gode adgang til promoveringskanaler qua Nnaemekas virke. Yderligere opskalering kan dog internt i Nigeria maksimalt foregå i samme tempo, som brugen af smartphones bliver udbredt blandt landmændene i landet.

Vi rammer altså markedet tidligt på den teknologiske udvikling, men den samlede mængde potentielle brugere retfærdiggør, at det giver god mening at blive etableret: På globalt plan vil der i 2030 være 750 millioner small-scale farmers (Campbell & Thornton, 2014) og det vil derfor være oplagt på sigt at overføre app'ens koncept til andre udviklingslande i situationer lignende Nigerias.

YieldMore bidrager altså ikke bare med den nødvendige innovation på baggrund af den rigtige sammensætning af kompetencer i teamet bag, men kan altså også have en markant effekt på flere sammenhængende verdensmål og skaleres ud til en stadigt voksende målgruppe.

Kommentarer