Gå til hovedindhold

Designed Learning

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

Designed Learning
Louise Havkær
3. december 2018

FNs verdensmål

Ved at arbejde med at få nærvær på agendaen i børnefamilier, bidrager vi til FN’s verdensmål nummer 3 – Trivsel og sundhed. Mere specifikt arbejder vi hovedsageligt med punkt 3.4 der handler om at styrke den mentale sundhed og fremme velvære. Det gør vi ved at inspirere til nærvær og skabe ro i børnefamilierne.

Vi er meget bevidste om ikke at gå på kompromis med andre verdensmål. Eksempelvis arbejder vi bevidst med nummer 12 (Ansvarlig forbrug og produktion) ved at:

  • …tænke cirkularitet ind i vores salg. Hvis man køber et abonnement kan man sende det brugte produkt retur som så videregives til institutioner eller hvor midlerne er små
  • …trykke kun på genbrugspapir
  • …få produkterne produceret lokalt
  • …vælge bæredygtige materialer (eks. Bambus i stedet for Eg)

 

Innovativ forretning

Ved at øge fokus på vigtigheden af nærvær og ro i børnefamilier og ved at bidrage med konkrete værktøjer og viden, vil vi skabe en mere tryg barndom, med børn der har højt selvværd og en god tro på sig selv. Børn der har et godt fundament at bygge fremtiden på, og som formår at balancere det digitale med det sociale.

Vi befinder os midt i et samfundsaktuelt problem, hvor den teknologiske udvikling, manglen af nærvær og ændringen af familiemønstre giver konsekvenser som mistrivsel, øget mængde af diagnoser og uro.

Vi har i det forum fokus på at finde alternativer til hvordan vi kan huske nærværet. Vores produkter står ikke alene, vi bidrager ligeledes med vidensdeling og inspiration. 

Vi sælger både vores produkter som one-offs, men også som abonnementsløsning hvor man løbende kan få tilsendt ny inspiration.

Konkurrencesituationen betragter vi i et kompas på 4 parametre; Læring, Leg, Funktionalitet og Pænt Design
Her finder vi bl.a. kreakasser på abonnement, kurser og bøger, virksomheder som Bobles, Kaj Bojesen, FERM, Design Letters, RAMN etc. Ingen indeholder dog alle 4 parametre.

Eksperter udtaler at der er plads til virksomheder der formår at skabe værktøjer til børnefamilier, der kan give ro, overblik og overskud.

 

Realiserbar forretning der skaber impact

For at teste om vores koncept er realiserbart, har vi fra december 2017 til november 2018 lanceret en MVP af vores koncept for at validere markedet. Resultat: vi har fået bekræftet at der er et marked og at vores produkter er relevante og gør en dokumenterbar forskel for børnefamilier. 

Vi har målt os selv på 3 områder: ”Reach”, ”Change” og ”Financial” (se vedhæftede dokument).

Udover de kvantitative resultater, måler vi vores impact på kvalitative case-stories (se vedhæftede dokument).

 

Skalerbar forretning

Vi tænker skalerbarhed ind i alle facetter af vores forretning. Næste skridt er at skalere på 3 områder: 

  • Produktudvikling: vi har en række nye produkter i pipeline
  • Marketing: opgradere vores online tilstedeværelse samt udbygge vores marketingkanaler (herunder etablering af et netværk – kaldt Nærværk)
  • Salgskanaler: Vi vil udvide til det skandinaviske marked (først Sverige, så Norge) og senere andre relevante markeder

…hvortil vi søger funding.

_______

Web-site: https://designedlearning.dk/

Instagram: https://www.instagram.com/designedlearning/?hl=da

Facebook: https://www.facebook.com/designedlearningdk/

Video: https://www.youtube.com/watch?v=civudlqCjOU&t=4s

Materialer

(143.63 KB)

Kommentarer