Gå til hovedindhold

Din første medarbejder - Værktøj

Denne idé er en del af Startup Recruitment Challenge

eemil
7. december 2018

Din første medarbejder - Værktøj

Denne idé er tiltænkt iværksettere som skal ansætte deres første nye medarbejder. Det kan være en uoverskuelig process, da der er rigtig meget man skal tage stilling til. Den bedste måde at gøre processen lettere for nye arbejdsgivere på, er kun at præsente den information som er relevant for deres konkrete situation. Virk.dk har alt mulig god information, men det kan virke uoverskueligt når man skal sortere igennem flere sider, for at finde lige præcis den information man mangler. Derfor foreslår vi at man bygger et værktøj med to hovedkomponenter.

Som det første skal arbejdsgiveren tage stilling til enkelte spørgsmål én af gangen. De skal først udfylde nogle informationer vedrørende arbejdstimer og lønniveau, således at de dertilhørende omkostninger kan udregnes. Derefter kan de til- og fravælge en række ordninger, såsom pension og barsel, alt afhængig af deres ansættelseskontrakt. Der vil være noget relevant information til hvert enkelt punkt i værktøjet samt links til noget mere detaljeret info på Virk.dk. Pointen er at arbejdsgiveren kun behøver at tænke på én ting af gangen.

Når de har været hele processen i gennem vil de få adgang til en oversigt i form af et interaktivt regneark. Her vil vi automatisk have udregnet størrelsen af diverse omkostninger, samt give arbejdssgiveren mulighed for at rédigere i størrelser og tilføje nye udgifter. Oversigten vil også indeholde tidsfrester for diverse regninger, således at arbejdsgiveren har et samlet overblik over hvor og hvornår de skal betales, samt hvor betalingen skal hen.

Kort sagt, så er vores idé at en arbejdsgiver kun skal forholde sig til én ting af gangen når de ansætter deres første medarbejder.

Vi har udviklet en prototype som er tilgængelig på følgende link: https://eemilz.com. Her ses et eksempel på hvordan det endelige værktøj kommer til at se ud.

 

Materialer

Kommentarer