Gå til hovedindhold

Onlineberegner

Denne idé er en del af Startup Recruitment Challenge

Søren Farsø
9. november 2018

Baseret på oplægsteksten og vores egne erfaringer fra bogholderbranchen, så bliver der både af virk.dk og mange iværksættere spurgt om to ting:

  1. Hvad koster det?
  2. Hvordan gør jeg?

For mange iværksættere er det selvfølgeligt vigtigt hvad det koster at ansætte, men når det så er afklaret, så oplever vi ofte at spørgsmålene ender i retningen af meget mere praktiske spørgsmål som f.eks.

  • ”Hvornår skal jeg betale hvad?”
  • ”Jeg vil gerne give min medarbejder pension, hvordan opretter jeg det?”
  • ”Hvordan beregner jeg X?”

Vi mener derfor, at det bedste værktøj bør starte med at hjælpe med den umiddelbare problemstilling: hvad koster det at have en ansat?

For derefter at gå skridtet videre og forklare, hvad skal der rent faktisk
gøres i praksis.

Vores forslag består af fire sider, der både kunne fungere online på en hjemmeside, eller som en simpel app, hvor der indledes med at indsamle de basale oplysninger, så som stillingstype, ferieordning og evt. overenskomst. Herefter sendes brugeren videre til næste side, som til forveksling ligner en lønseddel. Forskellen er, at siden beregner den totale udgift for arbejdsgiver, i stedet for lønnen til lønmodtager.

Her gør genkendelsen det så rimeligt intuitivt at udfylde siden, og brugeren kan løbende se, hvordan de forskellige løndele påvirker arbejdsgivers udgifter i praksis.

Den næste side indeholder så alle udgifter som der er relevante at tænke på ud over selve lønnen. Disse forslag er baseret på stillingstypen, som brugeren valgte på den første side, og andre brugeres indtastninger. På den måde så bliver systemet bedre og mere relevant jo flere der bruger det.

Sidste side er så en opsamlingsside, hvor der vises hvad medarbejderen koster alt i alt. Både i løbende udgifter måned for måned, opstarts udgifter og samlet det første år.

Under denne udregning, indsættes en tjekliste til brugeren, som beskriver de trin der skal til for at komme igennem processen, sammen med links til de konkrete guides om hvordan man gør, som der allerede ligger på startvækst og virk.

Denne tjekliste og de tilhørende guides sættes ind dynamisk, alt efter hvad brugeren har valgt på de foregående to sider så listen bliver overskuelig og relevant for brugeren.

Når brugeren er færdig med de fire sider, har denne styr på de relevante omkostninger, samt en tjekliste med konkrete praktiske guides til hvad der skal gøres for at komme i mål.

Se konkret eksempel i vedhæftede pdf

Kommentarer