Gå til hovedindhold

PLANSPACE

Denne idé er en del af UrbanTech Challenge

larshartmann
Lars Hartmann
15. november 2018

KONCEPT 

Planspace er en digital platform, der giver bygherrer (og deres samarbejdspartnere, bl.a. arkitekter og entreprenører) mulighed for at danne sig et overblik over de rumlige forhold i nyligt vedtagne lokalplans-områder samt byggefelter. Desuden giver platformen dem et udstillingsvindue til at præsentere deres visioner for nye bebyggelsesprojekter overfor borgere og andre interessenter.

 

BAGGRUND

En lokalplan indeholder altid matrikelnumre. Ved at sammenligne lokalplaner med Matrikelkort samt højdekort, ortofoto og skråfoto-data, kan bygherrer udforske et helt område, der netop har fået godkendt en lokalplan.

Platformen kan præsentere en simpel navigérbar 3D-model af et område, som giver brugeren overblik over matrikler, terræn, risiko for oversvømmelser v. skybrud, eksisterende bygninger, vegetation og anlæg, mv. 

3D-modeller genereres på baggrund af data fra datakilderne beskrevet nedenfor. 

 

TEKNISK LØSNING

Løsningen baseres delvist på en teknologi kaldet Photogrammetry. Ved hjælp af beregninger lavet ud fra luftfotos, skråfotos og landskabsfotos kan softwaren generere en 3D-model af et landskabs-rum. Ved at kombinere denne teknologi med terrænkurver, plandata, kortmateriale, mm. genereres et interaktivt datasæt, der kan lægges ovenpå 3D-modellen. 

 

FORRETNINGSMODEL

Planspace tilbyder salg af høj-kvalitets 3D-modeller af lokalplans-området. Disse genereres automatisk af platformen (baseret på datakilderne), men kræver meget datakraft, så de skal bestilles og kan efterfølgende genereres og leveres. 

Bygherrens projekt (f.eks. bygninger, parker, sportsanlæg, mv.) kan så indarbejdes i 3D-modellen, der herefter kan eksporteres og offentliggøres på platformen (fremvisning på platformen koster et hosting-fee).

Dette giver borgere mulighed for at udforske det nye
lokalplansområde (inkl. kommende bebyggelser/anlæg) i et interaktivt 3D-univers. 

Desuden kan platformen være udstillingsvindue for bygherrens 3D-renderinger (baseret på 3D-model), 3D-videoer, 2D-renderinger (evt. baseret på skråfotos), salgsopstillinger, mv.  De kan således skabe interesse om deres projekter, med henblik på fremtidigt salg/udlejning/kommercialisering af byggeprojektet. 

Flere potentialer for indtægter er bl.a.: Salg af droneoptagelser fra de valgte lokalplansområder; salg af 2D/3D renderinger; research på lokalplansdispensationer, konsulentarbejde, mv.  

 

DATAKILDER

Vedtagne Lokalplaner, Planinfo.dk 
https://visplaner.plandata.dk

Danmarks Højdemodel, Kort: “DHM Overflade”
https://sdfe.dk/hent-data/danmarks-hoejdemodel/ 

Landsdækkende frie skråfoto:
http://brugstedet.dk/brugstedet_post/landsdaekkende-frie-skraafoto/

Matrikelkort
https://sdfekort.dk/spatialmap 

Data fra Planinfo.dk:

  • Veje 
  • Tekniske anlæg
  • VVM-områder
  • Fredninger
  • Naturområder (Skovrejsning, naturbeskyttelse, vandløb og søer. mv.)

Kommentarer