Gå til hovedindhold

Quala -Cikulært tøjkoncept

Denne idé er en del af 360 Grader Prisen 2019

Elias Mølbæk
Elias Mølbæk
27. juli 2019

Baggrund: Quala er navnet på et bæredygtigt tøjkoncept, som forener to ellers vidt forskellige begreber; fast fashion og zerowaste. Ideen til konceptet blev udviklet sidste skoleår, selvfølgelig i faget innovation. Her gik det op for os hvilke konsekvenser tøjproduktion har på planeten, og hvilken uansvarlig mængde af ressourcer, der hver dag bliver brugt på dette. Derfor besluttede vi, at teste vores løsningsforslag i den virkelig verden, selvom vi ingen erfaring har inden for mode, produktion eller iværksætteri -blot er vi bekymrede for klimaet og de næste generationers adgang til vand.

Teamet består på nuværende tidspunkt af Martin Brath og Elias Mølbæk, som begge påbegynder 3.g efter sommerferien.

Idegrundlag: Det fundamentale i vores koncept er, at alle vores designs skal være fremstillet udelukkende af upcyklede tekstiler. De tekstiler vi anvender er enten brugte eller dead-stock (resterende metervare fra produktion, hos leverandør), og hvis ikke de var endt hos os ville de bliver brændt, efterladt på naturområder, eller brugt som "landfill". Vores projekt kickstartede ved at modtage en donation på 300 kg. brugt tøj fra Trasborg. Dette har vi sorteret og klippet op i syningerne, således at ”lapperne” kunne anvendes i nye designs. Vores første kollektion, som består af t- og sweatshirt, er blevet syet på produktionsskolen i Frederikshavn i samarbejde med elever og en sy-lærer. Alle designs er 100% unikke, da det er forskellige materialer. Vi har holdt stilen enkelt ved kun at kombinere de samme nuancer i vores styles (Se evt. her).  

Status: Med en, næsten, ikke eksisterende, mængde kapital, er det lykkes os at få 40 færdige produkter, som vi er begyndt at sælge på vores webshop. På nuværende tidspunkt ønsker vi at skalere vores produktion, og samtidigt lade nogle mere rutinerede og professionelle overtage syningen af vores designs (Se uploadet offentlig fil, for visuslisering af hele processen). Vi er i dialog med flere udlandske leverandører, men inden vi beslutter os, undersøger vi grundigt, hvor der er den mindst mulige transportbelastning, samt hvor vi kan se vores brand i forhold til kvalitet og pris.  

 

De 17 verdensmål: At opfylde verdensmålene har ikke været drivkraften for os, men ved et tættere kig på dem, grundet dette event, kan vi se at vores koncept er med til at løse flere problematikker, end man umiddelbart skulle tro.

Mål 6, Rent vand og sanitet: Der findes mange forskellig tal for hvor mange liter vand det kræver at producere en enkelt bomulds t-shirt, alt fra 1000 til 10.000 liter. Vores holdning er, at det er for meget, og især når man tænker på, at det vand der bruges, ofte, er pumpet op fra søer, som forsyner landsbyer, hvor vand er en mangelvare. Ved vores koncept bruges der maximalt 2 liter vand pr. t-shirt. Disse liter er fra vask, samt det vand det har krævet at fremstille den økologiske bomuld, som vores ribkanter i fremtiden skal bestå af. Ved at vores design ikke kræver konventionel produktion af bomuld, er vi også med til at sikre en reducering i mængden af sprøjtegift, som der i mange områder forurener drikkevandet.

Mål 8, Anstændige jobs og økonomisk vækst: Gennem hele den proces, som vores produkter kommer igennem, forsøger vi at finde de bedste til at udfører det pågældende arbejde, men samtidigt ønsker vi at bidrage til at alle kan arbejde uanset hvilke udfordringer man måtte have. Blandt vores samarbejdspartner er Frederikshavn produktionsskole, som er det første led i vores upcyclingsproces. De adskiller, udvælger og sammen syer de brugte tekstiler. Det er et meningsfyldt job for dem, fordi de er med til at gøre en forskel gennem en arbejdsopgave, der passer til deres nuværende færdighedsniveau og behov.

Mål 12, Ansvarlig forbrug og produktion: Vores koncept sikre at det tøj, som er kasseret, men stadig langt fra slidt op, får et nyt og bedre ”liv”. Vi tror der kommer mange gode ting ud af at ændre forbrugsvaner, men ikke alt kan løses ved dette -og specielt ikke i en branche der er indbegrebet af nye trends, og derfor hurtig udskiftning af produkter. Når vi genanvender de stykker tøj, som forbrugere har valgt, er for kedelige eller umoderne til at blive genbrugt, tager vi god hånd om jordens ressourcer og sørger for de ikke bliver spildt. 

Mål 13, Klima-indsats: En Quala t-shirt udleder langt mindre CO2 end en gennemsnitlig bomulds t-shirt, fordi alle råmaterialerne allerede har været igennem spindingsprocessen. Den mængde af kuldioxid der udledes når -traktoren kører rundt og vander bomuldsmarker, og når bomulden bliver plukket og derefter transporteret hen til fabrikken, som igen skal bruge strøm på at spinde den til stofruller- kan vi undlade at udlede endnu en gang, ved produktion af vores produkter. Derved er vores eneste unødvendige klimapåvirkning ved transport og logistik, som vi indtil videre har holdt inden for Danmark. I fremtiden vil største delen af vores transport under produktionen blive klaret med tog, som er den mest miljøvenlige løsning. 

Navn: Vores navn og logo, er en engelsk sammentrækning af ”quality” og ”kaola (bear)”. Dette har vi valgt, fordi en koalabjørn ikke drikker noget vand gennem dens liv – Vi benytter heller ikke vand i vores produktion -, men blot forsyner koalaen sig med eukalyptusblade, som der kun er få andre dyr der kan tåle – Ligesom vi er nogle af de få, der forstår at udnytte potentialet i brugte tekstiler. "Quality" kommer naturligvis af, at vi, trods de brugte materialer, altid bestræber os på at levere i så høj en kvalitet, at man ikke kan mærke tøjet har været i brug. 

Materialer

Kommentarer