Gå til hovedindhold

SDG-Æsken

Denne idé er en del af Impact Challenge - Business with Purpose

info@mhchocolate.dk
Mark Hermann
29. november 2018

Målet med denne æske er at sprede budskabet om SDG-målet, og samtidigt transformere dem til noget mere "spiseligt". Gennem konkrete fortolkninger af hvert enkelt mål, har vi fundet leverandører og råvarer, der kan skabe positivt vækst og bæredygtig udvikling for SDG-målene som helhed. Således vil vi argumentere for, at SDG-æsken forsøger at bidrage til samtlige SDG-mål. 
Mere konkret, har vi for hvert enkelt stykke chokolade valgt leverandører, der deler samme passion for bæredygtighed og ansvarlig produktion, som vi selv gør. Æskens emballage er baseret på det bæredygtige Pureprint, der samtidigt indebærer at æsken er lavet af græspapir - således har vi forsøgt at implementere bæredygtighed elementer i alle dele af processen. Samtidigt er der tilknyttet 17 støtteprojekter til æsken, således at 1 krone doneres for hvert stykke. 

Æsken adskiller sig fra andre produkter, ved netop at arbejde med samtlige verdensmål, og samtidigt arbejde med en lang række af leverandører og støtteprojekter. Således er den innovativ i kraft af at være en nyfortolkning af SDG-målene, og samtidigt en bæredygtig forretnings-idé.

Den er i høj grad realiserbar såvel som skalerbar, i det vi har haft en føler ude, og allerede har fået efterspørgsler på det færdige produkt - vi har også forsøgt os med en enkelt produktion af hhv. mål 11, 12 og 14, der blev modtaget med glæde hos den pågældende kunde. 

Vi forventer at den vil have en impact, ved at skabe omtanke over de produkter vi forbruger og de mål, de fyldte chokolader reflekterer. Samtidigt vil vi forøge branding værdien ved benytte sociale medier, samt give virksomhederne mulighed for mere individuel branding ifm. bestilling af større oplag af æskerne. Derudover benyttes sociale medier, Instagram i særdeleshed, for at skabe muligheder for både at skabe opmærksomhed omkring SDG-målene, og æsken i sig selv. 

Herunder vedhæftes link til de tre stykker, vi konkret har udviklet - de resterende er fortsat under udvikling ift. at hente produkter og aftaler hjem, samt finde støtteprojekter der passer ind.

https://docs.google.com/document/d/1zMX3EhjcVNBaZ6Z98ZBR2DUOKqecxSf9F4TOxVZXeyk/edit?usp=sharing

Kommentarer