Gå til hovedindhold

Skarp behovsanalyse af dit forsikringsprodukt

Denne idé er en del af Fintech Open Data Challenge

Anonym
19. oktober 2017

Vi er goBundl - og vi bruger åbne data til at forbedre behovsanalysen og kunderejsen inden for forsikring.

Vores idé er at forbedre to af forsikringskunders største pains ved et forsikringskøb: Behovsanalysen og brugerrejsen. Det er nemlig svært for den gennemsnitlig forbruger at overskue alle valg af forsikringsprodukter på én gang - men ved at bruge åbne data kan vi hjælpe kunderne godt på vej!

Ud fra ganske få datainput - navn og adresse - kan vi bruge åbne data til at få indsigt i det område personen bor i samt områdets typiske risici. Dette, både på kommuneniveau, men også på et finere 1x1 km2 niveau. Derudover kan vi ud fra blot navn og adresse via åbne data finde tilknyttede erhverv til privatpersonen og bruge dette aktivt med henblik på krydssalg af erhvervsforsikringer.

I case nr. 1 bruger vi åbne data fra Rigspolitiet og fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering til at finde ud af, at en husstand har adresse i et højrisikoområde både i forhold til indbrud og ekstremregn. Denne viden bruges aktivt i forsikringssalget, og kunden anbefales eksplicit dækning til begge situationer.

I case nr. 2 bruger vi åbne data fra CVR i forbindelse med salg af privatforsikringer, da vi ud fra data kan se, at vi har fat i en beslutningstager for to virksomheder. I salgssituationen er det derfor oplagt at anbefale personen at konfigurere sine erhversforsikringer. Analysen af forsikringsbehovet suppleres med åbne regnskabsdata fra Erhversstyrelsen, og ud fra nøgletal som bruttofortjeneste, personaleomkostninger, likvide beholdning, årets resultat m.m. kan vi skræddersy og anbefale en forsikringspakke, der passer lige netop til denne virksomheds behov.

Vedhæftet findes en PowerPoint-præsentation med vores løsningside samt to demo-filer i tilfælde af, de ikke afspilles automatisk i præsentation.

Kommentarer