Gå til hovedindhold

Snap din vision

Denne idé er en del af Den digitale bymidte - Næstved anno 2030

Gruppe-3
17. november 2020

Indledning

Menneskets fokus og bevidsthed er typisk rettet mod de ting, der giver os følelsen af at være involverede og berørte.

Selvom der er knap 44.000 beboere i Næstved by, så er det langt fra det billede, der tegnes, når man går en tur gennem gågaden og skuer ud over Axeltorv.

Hvis så mange mennesker ikke rigtig engagerer sig i den by, de bor i, kan det givetvis skyldes, at de ikke føler, de er en del af den. 

Føler beboerne i Næstved by sig overhovedet involverede? Føler de ejerskab over den by, der lige så meget er deres, som den minoritet, der rent faktisk aktivt løfter den?

Handler det i bund og grund om, at den bureaukratiske proces fra idé til reel udførsel er så lang og opslidende, at engagementet dør, inden det rigtig får lov at leve?

Hvad nu hvis du ved blot at hive smartphonen frem kunne skabe den by, du allerhelst vil bo i? Blot få klik, og så lå din idé på den rette persons skrivebord?

 

Idé og koncept

Vores idé er baseret på et strategisk design, der crowdsourcer idegenereringen gennem først at decentralisere den ud til Næstveds borgere - denne user genererede informationsindsamling bliver så samlet i en idébank i den rette afdeling i kommunen.

Hvordan? Med dit mobilkamera kan du hurtigt tage et billede af dét, du i Næstveds gader enten ser som et problem, eller dét, du ser som en mulighed. App'en simplificerer den, for nogle, ellers tunge proces ifm. borgerforslag og sørger let og elegant for indsendelse af dit forslag til den rette afdeling. Du skal blot kort beskrive din idé, tilføje en prædefineret kategori for ideen og vedhæfte dit billede. Bum!

 

Målgruppe

Konceptet er umiddelbart henvendt til det yngre segment, idét vi gennem deres favoritmedie giver dem en let tilgængelig mulighed for at blive hørt i deres by. Målgruppen er dog ikke yderligere specificeret, idét brugervenligheden i applikationen muliggør anvendelse hos de fleste.

 

Forfattet og indsendt af: Gruppe 3 fra Zealand

KEA,MAFL,CDC,DBM,DL,SP

Kommentarer