Gå til hovedindhold

WAREHOUZE - optimering af varelager

Denne idé er en del af Region Sjælland Deler

Moderator
14. april 2017

"Nøgleord: Optimering af varelager, Fællesindkøb af varelager, deling af overkapacitet på varelager, salg af ubrugt varelager.

NB: Venligst se de to vedlagte præsentationer.

Innovation & Nyhedsværdi
Danske SMV’er med varelager kæmper en kamp om at minimere de omkostninger der er i forbindelse have samt drive et varelager. Deloitte har estimeret at danske virksomheder kan optimere på varelagerdrift for mere end 22 mia. DKK, som i stedet kan investeres i vækst og nye arbejdspladser.
Et varelager bliver typisk delvist finansieret af virksomhedernes lån/kassekredit og leverandørkredit, hvilket medfører nogle alvorlige finansielle forpligtelser for virksomhedernes cashflow. Værditab i form af afskrivninger, samt omsætningshastigheden er to elementer der er vigtige at tage højde for, men som år efter år

Der er aspekter er gældende for at virksomheden ikke taber værdi på sit varelager. Det er derfor vigtigt at virksomhederne omsætter deres varelager med den budgetteret margin, samt at omsætningshastigheden er høj nok, så varelageret ikke taber værdi i form af afskrivninger.

WAREHOUZE er en idé og et koncept der skal hjælpe Sjællandske SMV’er med at blive introduceret til deleøkonomi, med fokus på en mindre aggressiv udrulning af deleøkonomiske elementer for ikke at afskrække virksomhederne.
Deleøkonomi er stadig et relativt nyt begreb som virksomheder ikke nødvendigvis har stiftet bekendtskab med før. Der vil derfor være en naturlig længere adoptionstid. Derfor vil WAREHOUZE introducere deleøkonomi elementer over tre faser på samme platform, således at man løbende indfaser flere “ukendte” elementer for at optimere virksomhedernes varelager.
I fase 1 er der fokus på at opbygge en brugerbase baseret på elementer som virksomheder, såvel som den almindelige ansatte kender til. WAREHOUZE introducerer en markedsplads der faciliterer køb og salg af passivt varelager som binder virksomhedernes likviditet.
Det skal være nemt at tilgå og administrere, derfor er oplægget at WAREHOUZE’s første version er en app-baseret løsning, hvor virksomhedens medarbejdere kan gå rundt på varelageret og tage billeder med deres smartphones og oprette annoncerne via app’en.

Som navnet WAREHOUZE indikerer, er visionen at skabe en markedsplads for fællesindkøb og deling af varelager på tværs af virksomheder og deres industrier.

Fase 1 = Opbyg et solidt community på tværs af industrier. Og lav en DBA for virksomheder. Prisfastsætningen af virksomhedernes varer foregår via en auktion eller en “køb nu” pris.

Fase 2 = Tilbud muligheden for fællesindkøb på tværs af virksomheder for at opnå mængderabat som kun store virksomheder får. Man vil eventuelt kunne lave samarbejder med banker omkring en mellemfinansiering af varelageret, da WAREHOUZE vil kunne samle data og lave risikoprofiler på SMV’erne, således at virksomhederne vil kunne opnå en lavere ydelse.

Fase 3 = Deling af varelager og distribution. Det er klart, at jo længere man kommer i produktets roadmap og vision jo flere aktører bliver involveret og desto bredere er målgruppen. Fase tre inviterer virksomheder som på daglig basis driver outsourced varelager til at dele deres overskudskapacitet, men ligeledes hjælper kunderne til et mere gennemsigtigt og pris-transparent marked. WAREHOUZE udvikler teknologien til at lave optimal indkøb og lagerstyring, hvilket betyder at virksomheder der tilbyder deres varelager til andre, ikke behøver at investere i lagerstyringsteknologi. I dag ser vi flere og flere nice virksomheder, som går sammen, om at deles om varerlager og distribution. Det ses rigtig meget i vinimport branchen hvor flere mindre og større virksomheder deler samme lager samt også deler indkøb og distribution af deres vine for at minimere den marginale omkostning per vin solgt.

Værdiskabende.
Det står knivskarpt at deleøkonomi kræver flere interessenter der har interesse i hinanden udbud. Hvis man ikke har en form for kritisk masse vil en markedsplads ikke kunne drives. Derfor har rigtig mange deleøkonomi tjenester udfordringer med at lykkedes, specielt da deres indtjening typisk kommer i forbindelse med at facilitere transaktionen mellem to parter.
Derfor er oplægget i WAREHOUZE, at det er vigtigt at tilbyde en service der skaber reel værdi for virksomhederne, og som ikke kræver den store investering fra deres side, således at man let og hurtigt får opbygget en brugerbase af virksomheder som har et varelager og et behov for at få omsat det før det bliver en yderligere udgift for dem.

For at tilføje yderligere værdi bliver fase 2 og 3 rullet ud løbende, som giver virksomhederne mulighed for at spare på indkøb, samt reducere lageromkostninger eller anlægsomkostninger ved ikke at eget lager. Det vil både frigøre likviditet, men også give anledninger til at blive introduceret nye samarbejdspartnere samt muligheden for at investere i salg og andre processer. Samt de virksomheder der må have uudnyttede kapacitet i form af lagerhaller, de vil nu kunne forrente deres ubrugte lagerkapacitet på en nem og simpel måde ved hjælp af WAREHOUZE.

Implementering.
For lige at gentage mig selv, så skal implementeringen foregår over en periode, som potentielt kunne være en to til tre årige periode, hvor man løbende introducerer nye deleøkonomi begreber.

I fase 1 vil det være oplagt at introducere én industri af gangen, således at man får fyldt platformen med relevante varer. Det vil være en relativ hurtig udrulning på tværs af industrier, men for at give den bedste brugeroplevelse, giver det mest mening at penetrere industrierne en efter en indtil markedspladsen er selvkørende.

Det er interessant at udforske muligheden for at lave WAREHOUZE en organisation der er ejet af dets medlemmer. Således at alle medlemmer indbetaler et årligt gebyr for at kunne benytte servicen. Der vil selvfølgelig være driftsomkostninger ved at drive WAREHOUZE, hvilket skal dækkes af medlemskab indbetalinger samt mindre gebyrer fra virksomhedernes transaktioner. Såfremt der er overskud i WAREHOUZE vil dette blive udbetalt til dets medlemmer pro rata (iht deres forbrug)."

Kommentarer