Gå til hovedindhold

X-Ray Fashion VR

Denne idé er en del af 360 Grader Prisen 2019

signe@mannd.dk
3. juli 2019

Hvad er X-Ray Fashion?
X-Ray Fashion er et verdenskendt virtual reality (VR) værk, som belyser klimaproblematikken vedrørende forsyningskæden af tøjproduktion i fast fashion tøj industrien. Denne VR oplevelse er skabt af det unge danske VR firma MANND, som til dagligt holder til i Aarhus. MANND blander innovativ teknologi og kunst i et nyttænke VR produkt, der sætter fokus på at fremme en bæredygtig samfundsudvikling både nationalt- og internationalt.

X-Ray Fashion er en rejse gennem de forskellige faser af forsyningskæden af tøjproduktion, lige fra de glamourøse catwalk shows i New York, til det inderste hjørne af en sweatshop i Indien, og til tøjets efterliv. Oplevelsen er bygget op omkring en større installation, der byder på en sensorisk oplevelse udover selve VR brillen. Som publikum går man barfodet rundt imens man mærker det skiftende underlag og fysiske effekter alt afhængigt hvor man befinder sig i historien. Disse 'transitions' er programmet og binder 360 filmene sammen. Eksempelvis mærker man det bløde bomuld imens man står og ser bomuldsproduktionen, man træder ned i rigtigt vand idet man observere det forurenede vand fra tøjets farvning fra et afløb i en fattig bydel i Indien og man mærker varmen fra den mørke sweatshop i Asien, hvor man møder en syerske der fortæller om sit liv imens hun arbejder. Tilsammen forstærker dette den visuelle og kropslige helhedsoplevelse. 

Hvorfor VR?
De fleste i samfundet har et forhold til tøj, og netop dette VR værk har til formål at skabe debat, forundring og forandring for den enkelte forbruger. Med VR er det muligt ikke blot at vise publikum, men også at lade dem føle konsekvenser af tøj produktion på deres egen krop. Den kropslige oplevelse er med til at bidrage til en større forståelse af, hvad forsyningskæden forårsager, og har af konsekvenser, for både menneskerettigheder og klimaet. X-Ray Fashion belyser den nuværende problematik om, at fashion industrien er den anden største forurener i verden, og tilbyder informationer og redskaber til, hvad man som forbruger meget konkret kan gøre, for bidrage til skabe en mere positiv og bæredygtig samfundsudvikling fremadrettet.

Hvem står bag?
Værket er skabt på baggrund af et internationalt samarbejde mellem det danske VR firma MANND, stiftet af Maria Herholdt Engermann (26) og Signe Ungermand (26), den internationale klimaorganisation Connect4Climate, ejet af Verdensbanken, og dokumentar produktionshuset Vulcan Production, stiftet af Paul G. Allen, tidligere medstiftere af Microsoft.

X-Ray Fashion er instrueret af den italiensk-fødte modefotograf Francesco Carrozzini, og oplevelsen er derudover støttet af det italienske bærdygtige CO2 neutralle tøjmærke, Alcantara. 

Et internationalt eventyr
På baggrund af det internationale partnerskab mellem de ovennævnte forskellige aktører, har X-Ray Fashion haft sin verdenspremiere på Venedig Film Festival 2018, turneret rundt i USA på forskellige fashion konferencer, deltaget ved FNs klimatopmøde i Kenya og har senest været udstillet på Qatar Museums i Doha i tre uger for at udbrede budskabet om bæredygtigt fashion. Danske MANND står i spidsen for at administrere og promovere X-Ray Fashion, og har kunne lave en forretningsmodel ud af at distribuere oplevelsen. Projektet har været nomineret til two Webby Awards i kategorierne "Best Interaction Design" og "VR: Interactive, Game or Real-Time".

I maj 2019 vandt X-Ray Fashion den Europæiske Kulturregions 'Midtjyske Kulturpris' som fokusere på FNs verdensmål nr. 13 'Klimaindsats'. X-Ray Fashion har sin danske premiere til Aarhus this.festival i oktober 2019.

Hvor kan jeg se mere om dette fantastiske projekt?
Man kan læse mere om X-Ray Fashion og se pressemeddelser (bl.a. DR Kultur, Filmmagasinet Ekko og Variety) på:

https://www.mannd.dk/selected-works/xrayfashion/

eller den amerikanske projekt hjemmeside: http://xrayfashionvr.com/

Og gå endelig ikke glip af projektets case video på:

https://vimeo.com/290093378

Mange tak for Jeres tid.

Materialer

Offentlige filer

Kommentarer