Gå til hovedindhold

VIA University College

Vil du have hjælp fra studerende til at løse din udfordring?

VIA University College vil gerne invitere dig og din organisation til at samarbejde med vores studerende om en af jeres aktuelle udfordringer.

En challenge er et forløb, hvor I som organisation identificerer en udfordring, offentliggør udfordringen online, modtager løsningsforslag og belønner de bedste løsningsforslag.

I et challenge-samarbejde faciliterer vi forløbet og sørger for at vores studerende arbejder med jeres udfordring i relevante undervisningsforløb.

Det giver jer mulighed for at profilere jer over for de studerende og inddrage dem i løsningen af en konkret udfordring.

Da det er til gavn for begge parter, er der ingen udgifter forbundet med et challenge-samarbejde ud over den tid, vi alle investerer i samarbejdet.

Challenges
Kort sagt bringer en challenge virkeligheden ind i uddannelserne og uddannelserne ud i virkeligheden.

VIA har stor erfaring med challenges og har arbejdet med challenge-baseret idégenerering og innovation siden 2014.

Sammen med partnere fra den offentlige og private sektor har vi afholdt challenges inden for alt fra velfærd, sundhed og uddannelse til bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi samt forretnings- og produktudvikling.

VIA University College
VIA University College er en af Danmarks seks professionshøjskoler. Professionshøjskolerne udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser. Vi har en lang række uddannelser inden for velfærd og erhverv med knap 20.000 studerende.

Kontakt
Kontakt os på [email protected], hvis du vil vide mere om hvordan, I kommer godt i gang med jeres challenge.