Skip to main content

Reducering af vask for at forlænge tekstilers levetid

This idea is a part of Den Cirkulære Tekstil Challenge

randiemilie
randiemilie
October 4, 2019

Projektforslag til Den Cirkulære Tekstil Challenge

Randi Emilie Dahlen

  1. Skriv en kort beskrivelse af din ide samt dig og dit team

Min idé går ud på at ændre vaskerutinerne ved institutionerne qua workshops, informationsmateriale samt nudging for at reducere antallet af tøjvask. Dette vil forlænge tekstilernes levetid samt spare vand og energi. Det vil også forlænge vaskemaskinernes levetid og reducere udslip af mikroplast og vaskemidler.

Jeg er snart færdiguddannet kandidat i statskundskab ved Københavns Universitet. I løbet af studietiden har jeg lavet en hel del frivilligt arbejde for bl.a. Læger Uden Grænser og Røde Kors og har deltaget i mange oprydningsaktioner af skrald på afveje. Derudover har jeg været praktikant for den danske ambassade i Manila, hvor jeg oplevede stor medieopmærksomhed efter et facebookbillede af mig, som samlede skrald på vej hjem fra arbejde, gik viralt. I interviews på nationalt fjernsyn og radio brugte jeg min kortvarige berømmelse til at tale om problemerne med affaldshåndtering på Filippinerne og i verden. Mit hjerte banker meget for miljøet, og min drøm er at arbejde med den grønne omstilling – og ingenting andet.

 

  1. Reflekter og beskriv, hvordan din idé eller løsning bidrager til en cirkulær omstilling

Hver gang tekstiler vaskes og tørretumbles, bliver fibre ødelagt eller revet løs, og tekstilerne taber masse[1] (når det gælder syntetiske tekstiler betyder dette også, at mikroplast frigives i naturen[2]). Ved at reducere vaskefrekvensen vil tekstilernes levetid kunne forlænges og den årlige affaldsmængde reduceres. En life cycle assessment (LCA) af en T-shirt i bomuld anslog, at klimaaftrykket bliver reduceret med 30 % ved at reducere antal vask fra 55 til 28 gange årligt. Et komparativt studie har desuden vist, at hyppigere vask af cowboybukser reducerer tekstilets masse og fibrenes trækstyrke, og desuden blegner farven[3].

Ved at ændre praksis i kommunen og regionens institutioner således, at tøjet vaskes sjældnere og mere effektivt (lavere varme, fuld ladning) er der potentiale for at reducere CO2-aftrykket. Ikke kun ift. tekstilerne, men også vand- og energiforbrug, vaskemaskinernes levetid samt udslip af mikroplast og vaskemidler i naturen. Projektet vil også sprede større bevidsthed om tekstilers miljøpåvirkning blandt kommunen og regionens ansatte samt skabe opmærksomhed i det danske samfund generelt via fx mediedækning.

 

  1. Reflekter og beskriv, hvor moden den forretningsmæssige ide bag løsningen er. Hvad er muligheden for en skalering af løsningen? Hvor omkostningseffektiv er løsningen for Københavns Kommune og Region Hovedstaden som indkøbere?

Ideen er, at rutinerne ændres ved, at de ansatte, som har med tekstilvask at gøre, gennemgår en workshop, hvor de lærer mere om tekstilers miljøpåvirkning og vedligehold. Dette suppleres med skriftligt informationsmateriale i form af pamfletter og plakater på institutionerne, som gentager pointerne fra workshoppen og dermed påminder deltagerne om det. Endelig kan små nudges påvirke de ansattes adfærd, for eksempel ved at markere streger på vaskemaskinen, så den bliver tilstrækkelig fyldt hver gang.

Hvis et pilotprojekt bliver vellykket, og måling af effekterne viser en substantiel forlængelse af tekstilernes levetid, kan projektet skaleres relativt nemt til kommunens og regionens øvrige institutioner. Gennemføringen af et pilotprojekt kræver dog flere hænder og bedre kendskab til vaskerutinerne på detaljeniveau.

Ideen vil ikke koste regionen og kommunen meget, udover løn til de ansatte som deltager i workshoppen, betaling for tryk af informationsmateriel samt aflønning til dem som skal gennemføre projektet og måle dets effekter. Alt afhængigt af det miljømæssige potentiale vil det være en lavthængende frugt at plukke, og det vil tilmed blive en god historie. Desuden vil  institutionerne højst sandsynligt også kunne spare penge ved at omlægge deres vaskerutiner.

 

  1. Reflekter og beskriv hvilken teknologisk udvikling er nødvendig før løsningen kan implementeres og hvad er barriererne herfor? Hvordan kan løsningen realiseres? 

Der foreligger ingen teknologiske forhindringer, men det vil være nødvendigt at studere pilotprojektets effekter for at kunne give konkrete tal på, hvor meget tekstilernes levetid forlænges. I tillæg ønsker jeg at inddrage assistance i forhold til design af informationsmateriale og værktøjer fra fx en konceptdesigner. Jeg ønsker også at involvere en studerende for at hjælpe med dataindsamlingen. Ideelt en som kan gøre det til en del af fx sit praktikforløb eller BA-projekt. Desuden vil der ved alle institutioner, især hospitaler, være renlighedskrav at overholde, som jeg skal være opmærksom på. Imidlertid peger enkelte forskere på, at mindre vask kan være gavnligt for menneskers bakterieflora og immunforsvar.

 

  1. Beskriv kort hvad pengepræmien skal bruges til hvis du/I vinder.

Jeg vil forsøge at finde en passende institution i Københavns Kommune til at gennemføre mit pilotprojekt (fx en institution som nylig har indkøbt nye tekstiler). Ved at kortlægge institutionens nuværende vaskerutiner vil jeg lave en model for at måle ændringen som følge af de tre handlinger: workshop, skriftligt/visuelt materiale samt nudging. Sideløbende måles tekstilernes levetid og sammenholdes med de gamle. Muligvis vil det også være gavnligt at interviewe de ansatte for at afdække, om en adfærdsændring har fundet sted, som svarer til observationer fra tidligere studier af adfærdsændring ift. tøjvask[4]. Jeg forventer, at pilotprojektet varer i 2-3 måneder.

Nedenfor foreligger et prisoverslag:

Gennemføring af pilotprojekt, egen løn: 5000 – 10 000 DKK

Gennemføring af pilotprojekt, konceptdesigners løn: 5000 – 10 000 DKK

Evt: Kursus i nudging (1-2 dage): 5000 – 10 000 DKK

 

 

[1] Sengetøj som vaskes 50 gange taber oplever «a substantial decrease in molecular mass»: https://link.springer.com/article/10.1007/s10570-014-0434-9

[2] For en samlet oversigt over centrale studier: https://www.plasticsoupfoundation.org/wp-content/uploads/2017/08/Position-Paper.Microfiber-release-from-clothes-after-washing.PSF_.pdf

[3] https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/ijcs.12311

[4] Studie fra Australien (2013) hvor 31 frivillige gik med det samme par cowboybukser i 3 måneder uden at vaske dem.  https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1469540513485272?papetoc=

Comments