Skip to main content

Vinderne af Cyber Security Challenge 2019 kåret

Challenge: Cyber Security Challenge 2019
Date: November 25, 2019

I torsdags blev vinderne af Cyber Security Challenge 2019 fundet ved finalearrangementet i København. Seks finalister var blevet udvalgt blandt de 51 indsendte løsningsforslag og fik mulighed for at pitche deres idé foran ekspertjuryen. ”Go Phish” af Jacob Dalsgaard og Gustav Lauridsen vandt i kategorien for studerende, mens ”Cybervarsel” af Eskil Sørensen vandt kategorien for Iværksættere og virksomheder.

Cyber Security Challenge 2019 efterspurgte idéer, der kan hjælpe med at løse problemet at for mange danske små og mellemstore virksomheder ikke er tilstrækkelig sikret mod cyberangreb. Juryen var imponeret over det generelle niveau blandt finalisternes idéer, der spændte over både det kreative og det indsigtsfulde.

Det vindende forslag i kategorien for studerende blev ”Go Phish” af Jacob Dalsgaard og Gustav Lauridsen fra Aarhus Universitet. Go Phish er en tilføjelse til mailklienter, der tjekker sprog, mailadresser og links for at identificere potentielt farlige mails. Vinderne i kategorien blev belønnet med en præmie på 25.000 kr. Se hele løsningsforslaget her.

I kategorien for Iværksættere og virksomheder vandt Eskil Sørensen med idéen ”Cybervarsel”. Cybervarsel er en app, der leverer individualiserede advarsler om potentielle sikkerhedstrusler til brugeren baseret på deres konkrete IT-set up. Se hele løsningsforslaget her.

De seks finalister:

  • ”Få din kollega på krogen – lær at fiske” af Morten Eskildsen
  • ”Go Phish” af Jacon Dalsgaard og Gustav Lauridsen
  • ”Phishingangreb, den største trussel mod danske SMV’er” af Institut for Cyber Risk
  • ”Cybervarsel” af Eskil Sørensen
  • ”Safer” af Jonas Wideking og Rasmus Thomsen
  • ”Sikkerhedsfilter” af Holm Kommunikation

Juryen:

  • Søren Pind, Langkjaer Cyber Defence
  • Thomas Lund-Sørensen, CfCs
  • Laura Vilsbæk, Laura Vilsbaek
  • Troels Ørting, World Economic Forum
  • Katrine Winding, Direktør i Erhvervsstyrelsen
  • Tim Sloth Jørgensen, Industriens Fond