Skip to main content

AML Challenge 2019: Og vinderne er ...

Challenge: Anti Money Laundering (AML) Challenge 2019
Date: December 16, 2019

I tirsdags blev vinderne af AML Challenge 2019 fundet ved finalearrangementet i København. Fem finalister var blevet udvalgt blandt de indsendte løsningsforslag og fik mulighed for at pitche deres idé foran ekspertjuryen samt de 50 deltagere der var kommet for at høre finalisternes bud. 

AML Challenge 2019 efterspurgte løsninger, som ved brug af åbne offentlige data kan hjælpe med at lette virksomhedernes byrder i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask.

Det vindende forslag blev “Risiko-algoritme” af Lasso X præsenteret af Marie Falk og Gustav Wolter. Løsningen var et digitalt produkt, som baseret på pre-definerede observationspunkter, vil forsøge at risikovurdere nyoprettede virksomheder, som endnu ikke har aflagt første regnskab endnu. De honoreres med 60.000 kr. 

Andenpladsen gik til Digital AML præsenteret af Søren Stenderup. DigitalAML har en MVP løsning på markedet, som opfylder de minimumskrav, som hvidvaskloven stiller til omfattede virksomheder. Løsningen sparer tid bl.a. gennem datafangst i offentlige databaser (primært CVR), som sikrer kvalitet og GDPR krav. De honoreres med 40.000 kr. 

De 5 finalister:

  • DigitalAML - “Digital AML”
  • CitizenKey - “Automatisering af AML via Kontekstafhængige Akkreditiver”
  • Regtic - “Automatic beneficial owner check as a service”
  • Razakaze - “En fælles dansk løsning”
  • LassoX - “Risiko-algoritme”